Så er der godt nyt for fraskilte mødre, hvis børn vokser op med en papfar i stedet for den biologiske far.

For papfædre, stedfædre, bonusfædre, socialfædre – kær far har mange navne – er faktisk bedre fædre end de biologiske fædre. I hvert fald når det gælder engagement, samarbejdsevne og deltagelse. Det viser en ny amerikansk undersøgelse, som fornylig blev publiceret i tidskriftet The Journal of Marriage and Family.

Skal bevise noget

Her har forskere spurgt 2. 098 mødre i kernefamilier og i sammenbragte familier, hvordan de oplever deres mænds evne som fædre. Og her viser det sig, at mødre i sammenbragte familier oplever deres børns papfædre som bedre fædre, end kvinder i kernefamilier gør det med deres børns biologiske fædre. I hvert fald i de ikke så velfungerende familier. Det skriver newsobserver.com.

»Måske gør mænd i sammenbragte familier sig mere umage. Fordi de er nødt til at bevise deres kærlighed – ikke kun til kvinden – men også til barnet. Og fordi de er nødt til at bevise, at de både kan være en god mand og far,« siger sociolog Kenn Warming.

Deres adgangbillet til barnets hjerte er nemlig ikke med biologien, men med deres adfærd. Og vejen til barnets hjerte er jo også vejen til morens hjerte, påpeger Kenn Warming.

Omvendt mener han også, at papfædre har lettere ved at indfri mødrenes forventninger. Simpelthen fordi disse vil være tilbøjelige til at forvente mindre af papfædre end af de biologiske fædre.

Kræsne kvinder

Ifølge mandeforsker Kenneth Reinicke kan det også handle om, at mødrene er mere kræsne, når de vælger partner efter en skilsmisse.

»De sikrer sig simpelthen, at manden kan være tilstede, give nærvær og være ansvarsfuld – at han har kvaliteterne til at være en god stedfar,« siger mandeforskeren.

Kenneth Reinicke mener desuden, at mændenes vilje til at engagere sig – ikke blot i egne, men også i sammenbragte børn – er endnu et bevis på, at mænd generelt tillægger forældreskabet stadig mere betydning i deres liv. Og det er jo rigtig positivt, mener mandeforskeren.