Pakistan i sorg efter voldsomt flystyrt
127 mennesker er omkommet i et flystyrt i Pakistan.
Jonas Sloth Bach
Alle 127 ombordværende blev dræbt, da et passagerfly fra det pakistanske luftfartsselskab Bhoja Air fredag i dårligt vejr styrtede ned tæt på lufthavnen i Islamabad i Pakistan, oplyser landets myndigheder lørdag.
Ulykkesflyet af typen Boeing 737-200 var 28 år og leaset af et sydafrikansk selskab, siger en medarbejder i Den Civile Luftfartsstyrelse (CAA), som ønsker at være anonym. Foto: AP / POLFOTO
En medarbejder fra Bohja Air, der har base i Karachi, insisterer på, at flyet på trods af dets høje alder var sikkert og luftdygtigt. Foto: AP / POLFOTO
- Flyet er ældre og brugt, men det er der ikke noget unormalt i. Det er sjældent, at luftfartsselskaber råder over helt nye fly. Dette fly var også renoveret, siger Masham Zafar fra Bhoja Air. Foto: AP / POLFOTO
- Der var ingen tekniske problemer, og derfor må styrtet skyldes det dårlige vejr. Flyet lettede efter at være tjekket med CAA-godkendelse fra lufthavnen i Karachi og fik tilladelse af CAA til at lande i Islamabad. Foto: AP / POLFOTO
Efter flystyrtet var redningshold hurtigt på ulykkesstedet, og alle hospitaler var i alarmberedskab både i Islamabad og i den nærliggende by Rawalpindi. Foto: AP / POLFOTO
Bhoja Air-flyet var på vej fra Karachi og skulle lige til at lande på den første aftenflyvning til Islamabad, da det styrtede ned. Foto: AP / POLFOTO
Se næste billeder