Politikere og økonomer jublede længe over, at arbejdsløshedstallene for januar viste, at arbejdsløsheden ikke længere stiger.
Men rent faktisk er der nu kommet 40.000 flere arbejdsløse til.
Paradokset dækker over en ny måde at opgøre ledigheden på, som Danmarks Statistik har taget i brug her fra marts.
Det nye tal viser den såkaldte bruttoledighed, hvor også aktiverede tæller med i statistikken. Og det får altså tallet for arbejdsløse til at stige fra 118.000 til 157.000. Det svarer til 5,6 procent af arbejdsstyrken.
Begrebet bruttoledighed er da også mere retvisende at bruge, mener Verner Sand Kirk, direktør for AK-Samvirke, som er en brancheorganisation for danske a-kasser.
"Langt de fleste, der går i vejledningsforløb, er jo ledige. Det er at sminke ledighedstallene, hvis ikke disse folk er med i statistikken," siger han.
Hvad værre er, påpeger Verner Sand Kirk, er at antallet af aktiverede siden finanskrisens indtog steget markant. Et forsigtigt skøn viser ifølge Danmarks Statistiks nye opgørelse for januar, at antallet af aktiverede er steget med minimum 10.000. Et tal, der ikke er med i nettoledigheden.
Den gamle optælling, nettoledigheden, vil fortsat blive brugt af Danmarks Statistik sideløbende med den nye udregning. Tallet bliver blandt andet brugt til at sammenligne med andre OECD-lande.
Men hvilket tal skal man egentlige bruge herhjemme?
Ifølge Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører hos Venstre, er det stadig det lave tal, altså nettoledigheden, der skal bruges.
"Nettoledigheden er det officielle tal og alt andet lige det mest rigtige. For aktiverede står jo ikke i ledighedskøen, men er i gang med en strategi for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Den nye udregning er ikke noget, der vil blive brugt af politikerne," siger hun til Avisen.dk.