Tre mænd trængte tirsdag aften ved 21.45-tiden ind i et hus på Rørvig
Havn i Nordvestsjælland, hvor de truede husets 49-årige ejer med knive. Det oplyser politiet ifølge fyens.dk.
Røverne
truede sig til blandt andet kontanter, kreditkort og et ur, hvorefter de
bagbandt husejeren og lukkede ham inde på badeværelset. Det lykkedes dog kort efter manden at komme fri og kravle ud gennem vinduet.
På cirka samme tidspunkt som røveriet så flere vidner et par unge mænd forsøge at hæve penge ved pengeautomaten
i Danske Bank i Algade i Nykøbing Sjælland. Ifølge vidnerne kørte mændene i en mørkeblå Honda Accord - en bil der siden viste sig at være stjålet i Jyderup tidligere på dagen. Bilen blev i nat fundet udbrændt ved Grevinge.