
Del på Facebook
JOURNALIST
Susanne Baden Jensen
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Omkring 600.000 ansatte inden for blandt andet industri-, byggeri-, butiks-, hotel- og transportområdet står nu uden overenskomst.
Det sker efter LO's formand Harald Børsting og Dansk Arbejdsgiverforenings administerende direktør Jørn Neergaard Larsen torsdag begge har skrevet under på opsigelserne af overenskomsterne, melder LO til DR Nyheder.
Dagens udmelding baner dermed officielt vejen for en storkonflikt senere på foråret, hvis parterne ikke får forhandlet nye overenskomster på plads.
Parterne havde ellers givet sig selv en frist til i morgen med blive enige, men er nået frem til, at det når de ikke.
Ifølge arbejdsmarkedforsker Flemming Ibsen betyder det ikke, at der er krise i forhandlingerne.
"Parterne er ikke under tidspres, og derfor behøver man ikke jage tingene igennem, for der er stadig masser af tid," siger han til DR.
Læs også: Døm selv: Er proffens ansøgning pengene værd?
Han understreger også, at opsigelsen af de gældende overenskomster ikke skal ses som en optrapning af en kommende storkonflikt, men et udtryk for at man skal følge nogle bestemte tidslinjer og formalia, hvis man skal være klar til at gå i konflikt.
Overenskomsterne er først opsagt fra 1. marts, og derefter har Forligsmanden mulighed for at udsætte en eventuelt varslet konflikt i fire uger.
Kilde: DR
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.