Kaare Sørensen skriver fra New York.
Udvalgte
citater fra nattens Oscaruddeling i Hollywood:
Tv-værten
Regis: Før i tiden ville alle være Cary Grant, nu vil de være George Clooney .
Clooney: Det
er fordi, at Grant er død, og der er ingen, der gider at være død .
Sagt på den røde
løber inden showet.
- Jeg har en
amerikansk agent, der fuldstændig ligner den her. Det er rigtigt. Samme form
for hoved og samme røv
Tilda Swinton om sin Oscar, da hun vandt for årets kvindelige birolle.
- Mit bryllup?
Den tyske model Heidi Klum, da hun på den røde løber blev spurgt, om hun
så frem til under Oscar-showet.
- Den handler om en kvinde, der glemmer sin mand. Hvilket straks har fået
Hillary Clinton til at kalde den årets feel-good-film.
Værten Jon Stewart om filmen Away from her .
- Tak til
Coen-brødrene for at være sindssyge nok til at tro, at jeg kunne gøre det – og
for at sætte en af historiens frygteligste frisurer på mit hoved.
Javier Bardem - i sin takketale for årets mandlige birolle.
- De seneste
tre måneder har været hårde. Byen har virkelig været revet over på grund af en bitter
strejke blandt forfattere, men jeg er glad for at kunne sige, at kampene nu er
ovre. Så i aften vil jeg byde velkommen til forsonings-sex’en.
Jon Stewart, da han bød velkommen til showet.
- Det at se alle
de kendte og være en del af noget, man normalt ser på tv – det er virkelig ikke
noget, man gør i sin hverdag. Det er næsten uvirkeligt.
Lynn Lilje, fan fra Vancouver, der fik et knus af George Clooney inden
showet.
- De store
stjerner er her. Johnny Depp, Harrison Ford. Det er utroligt. Dennis Hopper er her, for Guds skyld.
Det er ubegribeligt. Jeg siger det selvfølgelig mest, så Dennis ved, hvor han
er. Du er her, okay. Du skal ikke være bange, Dennis. Jeg skal nok nævne det hvert 15. minut.
Det bliver godt – vi er dine venner.
Jon Stewart gør grin med den aldrende skuespiller Dennis Hopper.