Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 18. aug. 2010, kl. 10:41
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Med landsholdsprofiler som blandt andre Mikkel Hansen i truppen tør oprykkerne fra AGK, der får hjemmebane i Ballerup, godt have store drømme for sæsonen.
Med landsholdsprofiler som blandt andre Mikkel Hansen i truppen tør oprykkerne fra AGK, der får hjemmebane i Ballerup, godt have store drømme for sæsonen. (Foto: Scanpix, Reuters, Ognen Teofilovski)

Oprykkere vil vinde det hele

Håndboldstjernerne fra nyoprykkede AG København har store målsætninger for den første sæson på topplan.

Som hold har de endnu aldrig spillet en eneste kamp i landets bedste række, men det får ikke folkene bag håndboldsatsningen AG København til at have beskedne målsætninger. Holdet stræber efter at vinde alt, de er med i, fortæller klubbens træner til hjemmesiden haandbold.com.

"Målsætninger er at vinde alle turneringer, vi deltager i. Det vil i første omgang sige pokalen og Danmarksmesterskabet. Så det er egentlig meget enkelt," siger Søren Herskind til hjemmesiden.

Med stjerner som Kasper Hvidt, Lars Jørgensen, Joachim Boldsen og Mikkel Hansen på lønningslisten har holdet fra den københavnske vestegn da også noget at have de ambitiøse udmeldinger i. Og det bliver lige på og hårdt for de storsatsende oprykkere, når sæsonens første harpiksklistrede bolde begynder at flyve fra starten af september.

"Vi får jo hurtigt en idé om, hvor topholdene står, idet vi møder flere af de formodede favoritter ret hurtigt. Vi har mestrene i den første kamp og vicemestrene i den anden, så det bliver en hurtig test, men også en mulighed for, at vi hurtigt kan pejle os ind på, hvor vi er, og hvad vi skal arbejde med," siger det profiltunge mandskabs træner.

Også på bænken vil holdet være stjernebesat i jagten på mesterskaber. Træner Søren Herskind er tidligere landsholdsspiller og dansk mester med Virum. Ved sin side har han som assistenttræner Klavs Bruun Jørgensen, der har spillet over 150 kampe i rødt og hvidt og to gange har hentet bronzemedaljer med hjem fra EM-slutrunder.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.