
Del på Facebook
Stemmen i telefonen siger to forskellige ting. Ordene siger ” Det er Malene”, men den dybe, ru stemme siger ’mand’.
”Når man skifter køn så sent som jeg, så er der nogle ting, man ikke kan lave om med hormonbehandlinger. Jeg kan ikke skjule, jeg har været mand. Så når fremmede ringer til mig, bliver de overraskede over min stemme,” siger Malene Andreasen.
Hun er 54 år og har nu været Malene døgnet rundt i tre år. Før det levede hun i 20 år som transvestit i det skjulte – og med kone og børn og et job som typograf på Berlingske Tidende og senere IT-medarbejder på et gymnasium.
Nu er hun arbejdsløs og har været det et års tid. Når Marlene Andreasen skriver ansøgninger står der ikke noget om, at hun engang var mand.
”Man kan godt se, at jeg er født som mand, og jeg synes en jobsamtale skal handle om at sælge mine faglige kvalifikationer. Mit køn har fyldt meget i mit liv i mange år, og jeg vil gerne have, at det skal fylde lige så lidt, som det gør i andres,” siger hun.
Læs også: Transvestitten kommer ikke til jobsamtale
Beslutningen om at blive kvinde på fuld tid kom langsomt. Derimod forberedte Malene Andreasen ikke kollegerne på ændringen. Kun lidt.
”Jeg var begyndt at gå med øreringe, så medmindre, man var meget tykhovedet, havde man nok set, at noget var på vej.”
Så den årlige galla-fest på gymnasiet blev noget særligt, da IT-medarbejderen mødte op som kvinde. Det gjorde han også på arbejdet mandagen efter.
Artiklen fortsætter...
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.