Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Olsen-Banden på de skrå brædder

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Egon, Benny og Kjeld bliver genoplivet som Olsen Banden i en musical, der får premiere næste år.

Læs også:
Kirsten Lehfeldt bliver Egon Olsen
Krumme skal spille Børge
Musical skal være kritisk

21. marts 2007 kl. 13:30 Julie Jo Boding
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Julie Jo Boding
Født 5. oktober 1982. Opvokset i Blovstrød ved Allerød.

Folkeskole på Marie Mørks i Hillerød og matematisk student 2001 fra Allerød Gymnasium.

Praktik på Politiken 2004-2005. Debat, netavisen,...

Russiske gangstere opbevarer en meget værdifuld ædelsten - Den russiske Juvel - på hotel d Angleterre i København. Juvelen er nærmest uvurderlig og meget skarp bevogtet.

Men bare rolig. Egon Olsen har en plan! 

Med bowlerhat, cigar i munden og i følgeskab med sine tro følgesvende gør Egon Olsen sin entré. Øjenbrynene er buskede, ansigtet alvorligt.

Olsen-Banden er klar til at genopstå på de skrå brædder, når musicalen Olsen Banden & og Den russiske Juvel får premiere i Tivolis Koncertsal 8. februar næste år.

Unik Yvonne

Skuespillerne blev præsenteret onsdag, og det er Kirsten Lehfeldt, der skal fylde Egon Olsens sko. Benny gjorde sin entré i form af Søren Østergaard med stumpede bukser, så de karrygule sokker kastede lys over scenen. Amin Jensen har rollen som Kjeld, og han får lov til at skændes med Lene Maria Christensen som Yvonne.

- Jeg håber selvfølgelig på, at vi kan se lidt af det, der foregår mellem Kjeld og Yvonne. Hun er jo så unik og super ambitiøs på egne vegne. Hun skal bare have nogen til at finde alle pengene, så hun kan leve det liv, hun gerne vil have, siger Lene Maria Christensen, som hurtigt takkede ja til rollen som den rødhårede, bestemte rappenskralde.

Skal ikke plagiere

Olsen Banden blev første gang vist i 1968, og gruppen har altså 40 års jubilæum, når forestillingen får premiere næste år. Peter Langdal instruerer, mens Bent Fabricius-Bjerre og Jesper Winge Leisner står for musikken. Og selvom det ifølge Peter Langdal kun er hovedfigurerne, der kommer til at gå igen fra film til teater, lover holdet bag, at der i hvert fald også er én melodi, som vil gå igen.

Derefter satte Bent Fabricius-Bjerre sig til klaveret og spillede den velkendte titelsang fra Olsen Banden de 14 film ved præsentationen af skuespillerne.

Det er ikke første gang, at Kirsten Lehfeldt folder sig ud som det modsatte køn. I første omgang tænkte hun, at instruktøren Peter Langdal var rablende skør, da han tilbød hende rollen som bandeleder, men hun blev hurtigt lun på ideen.

- Vi skal jo skabe vores egne figurer. Vi skal ikke ind og plagiere de tre, som har været. Man kan sende en kærlig hilsen til dem ved at bruge enkelte af deres vendinger, et enkelt trin eller lignende, som er genkendeligt i et kort nu. Men derefter skal vi selv ud og finde vores egne ben og stå på, siger Kirsten Lehfeldt.

Billetter begynder torsdag 22. marts kl. 10.00 på www.billetnet.dk og Tivolis billetcenter. Du kan læse mere på www.olsenbandenmusical.dk.

 

 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites