Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Olieprisen fortsætter sit dyk - priskrig på vej

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Danske bilister skal holde øje med benzinstationernes prisskilte torsdag morgen, for der er en rask lille priskrig på vej med besparelser på 33 øre eller mere pr. liter benzin.

16. juli 2008 kl. 18:37 Ole Wejse Svarrer
Der er billigere benzin på vej til de danske bilister.
Der er billigere benzin på vej til de danske bilister. Arkivfoto: Avisen.dk
Del på Facebook

Der er gode nyheder på vej til de danske bilister.

Faktaboks

Begrebet en 'tønde olie' er en måleenhed, der benyttes som mål for volumen af råolie.

Måleenheden er baseret på størrelsen af de olietønder, der tidligere blev benyttet til opbevaring og transport af olie.

En tønde olie svarer til 42 gallons eller knap 160 liter.

En tønde olie kostede i april 2006 cirka 70 dollars og i begyndelsen af dette årtusinde kostede den blot 20 dollars.

Nu koster den mellem 130 og 150 dollars.

Tirsdag faldt prisen på en tønde olie til 135 dollars. Den steg i smule onsdag morgen, men over middag dykkede prisen igen. Onsdag eftermiddag dansk tid var den nede på 132 dollars. Det svarer til et fald på knap otte procent, som er det største dyk siden januar i år.

I forvejen var dykket tirsdag det største fald på en dag i 18 år.

Det skriver finans-nyhedsbureauet Bloomberg News.

Prisfald på 33 øre

Faldet skyldes, at der er mere olie i de amerikanske olielagre end forventet. Prisdykket slår direkte igennem for de danske benzin-forbrugere, der i øjeblikket oplever historisk høje benzinpriser.

Det skyldes, at de danske benzinselskaber sætter priserne ned i takt med, at olieprisen falder.

- Selvom udsvingene i oliepriserne i virkeligheden ikke slår så hurtigt igennem på den benzin vi køber, så følger vi slavisk olieprisudviklingen. Det gør vi for at gøre det synligt for forbrugerne, hvordan benzinens pris er sammensat, siger Per Brinch, kommunikationsdirektør hos Statoil til epn.dk.

Danskerne vil derfor vågne op torsdag morgen til en mindre benzinkrig. Selskaberne Statoil, Shell, OK Benzin og YX Energi vil alle sænke listeprisen på en liter benzin med 33 øre. Dertil kommer, at der helt sikkert vil være små lokale priskrige med endnu større besparelser til følge.

 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
16.07-2008 | 19:42 af Mr. Pedersen
Ja, og hvis man fjerner skatter og afgifter kunne prisen komme ned på under 1 krone pr literen, men sjovt nok bliver der aldrig skrevet om det...
 
 
16.07-2008 | 20:15 af Jens Yde
Det er det rene svindel.

Kunne Bloomberg ikke dagligt sende en meddelelse ud om, at "der er mere olie i lagrene end forventet"? Så kunne vi hurtigt få billig benzin.

Kunne staterne ikke køre spekulanterne rundt i manegen på den måde, så det ikke hele tiden er omvendt?
 
16.07-2008 | 20:54 af Mr. Pedersen
@Jensyde

Eftersom de største oliereserver er statsejet, så er det rent faktisk lige præcis, hvad der sker...
 
 
16.07-2008 | 20:55 af Mr. Pedersen
Er manden på billedet iøvrigt ikke Ole Svarrer?

Det kunne da ligne :-)
 
 
16.07-2008 | 22:05 af Jens Yde
De handler futures på børserne, så vidt jeg har hørt. Det er det vi ser på billederne, når de er helt oppe at køre. De shorter naked, siger man. De ejer slet ikke aktierne, som de handler med, og er ikke i nærheden af dem. De låner dem.

Et kæmpestort spansk byggeforetagende er kollapset, milliardtab til bankerne. Mørke skyer over Japansk økonomi. Alle amerikanske banker er i fare. Skal staten nationalisere dem?

Åh ja, men der er fuld beskæftigelse i Danmark. Det går susende flot. Og benzinen bliver billigere i morgen.

Hvornår kommer statsministeren på skærmen og forklarer den sidste, hvad det er, der sker?
 
16.07-2008 | 22:35 af Jens Yde
Så vidt jeg har forstået kan man låne aktier og spekulere i, at aktiekursen falder, hvilket kan give store problemer for en virksomhed. Jeg ved ikke, om man kan spekulere i at olieprisen falder, men her er en artikel om short og naked fra i dag.

http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2008/07/15/AR2008071502829.html?hpid=topnews

Der er endda også en lang artikel om naked short på wikipedia

http://en.wikipedia.org/wiki/Naked_short_selling

Der var noget om det på cnbc i morges, men jeg fik ikke fat i det. Det var noget i retning af, at det fra nu af bliver forbudt at shorte naked, så det går ud over Goldman Sachs - men jeg fik som nævnt ikke sikker. I alt fald kan disse spekulanter skabe store problemer.
 
16.07-2008 | 22:52 af Mr. Pedersen
Pjat
 
 
16.07-2008 | 23:12 af Jens Yde
Det er finanshuse og kreditinstitutterne Fannie Mae og Freddie Mac, som spekulanterne ikke må spekulere imod. Det er en nødordning, der træder i kraft på mandag. Var det spekulanthusene selv, der fik banken Bear Stearns til at gå ned? Det vil myndighederne undersøge. Jeg tror, at det som sædvanlig ender med, at nogle direktører kommer i fængsel.

Her en artikel, der fortæller om den nye regel. Jeg ved stadig ikke, om man kan spekulere i, at olien falder. Vi bliver jo ikke ligefrem bombarderet med oplysninger om børstricks og har kun lært, at det gælder om at bevare tilliden til børserne og aktiehandel.

http://biz.yahoo.com/rb/080715/sec_shortselling.html

Det er alvor nu.
 
17.07-2008 | 08:56 af Mr. Pedersen
Rent pjat
 
 
17.07-2008 | 09:30 af Jens Yde
Og nu stiger bankaktierne, i USA og i Danmark, jaaaah jubles der, helt fantastisk. Største stigning på børserne siden Murens Fald, måske? Køb aktier i banker, flyselskaber eller noget andet, alle I gamle, sæt jeres penge i aktier. NU.
 
17.07-2008 | 09:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2008 | 10:07 af Lars Kalsen
Se http://www.nymex.com

Her kan man se de aktuelle kurser på olie-futures (En future er en standard kontrakt på levering af olie engang i fremtiden).

Hvis nogen har en idé om, at olien på spot markedet er billigere til december 2008, er det let at købe en future på levering af noget olie til december til den pris futuren koster i dag og tjene penge på det. Blot gå til Saxo bank - her kan privatpersoner handle futures omkring 18.000 forskellige råvarer mv.

Det eneste du skal være sikker på, er at olien falder - hvis den stiger taber du nemlig penge.
 
 
26.07-2008 | 10:41 af Jens Yde
Jah, hurra, og i aftes kunne man i Århus tanke benzin hos de store selskaber for under 11 kroner for en liter. De sløve padder i senatet har med stemmerne 94-0 omsider presset på for at få sat en stopper for spekulanternes hærgen på oliemarkedet.

Tre mænd i Holland anklages for at have speklueret, så selv de professionelle efterforskere kunne få øje på det.

Desværre påstår alt for mange, herunder dagbladet Børsens ledere, at prisen dannes efter almindelig udbud og efterspørgsel, og at det er kinsernes store forbrug af olie og benzin, der er skyld i prisstigningerne.

Men - "Som det er nu kan en spekulant på Wall Street få benzinprisen til at stige blot med et klik på musen". Det siger en politiker fra Nevada i denne artikel.

http://www.consumeraffairs.com/news04/2008/07/gas_prices284.html
 
26.07-2008 | 10:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.07-2008 | 11:06 af Jens Yde
9,99 for en liter benzin i Århus fredag aften. I dag er den 9,36 hos Jet på Randersvej. (Jeg skrev forkert kl. 10.41).

http://www.fdmbenzinpriser.dk/RegionalPrices.aspx

Og isen på Nordpolen er smeltet, meget belejligt.

"Der er olie nok til de næste 40 år", ifølge BP - sådan som det også var i 1930erne og i 1970erne.
 
26.07-2008 | 11:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites