Af Michael S. Lund, micu@avisen.dk

Da Ségolène Royal blev født i Fransk Vestafrika i 1953, var hun så langt fra socialismen, som man næsten kan komme. Født i en fransk koloni og datter af en barsk, mandschauvinistisk officer, der gik ind for at børn – og specielt piger – skulle ses, men ikke høres. Pigerne i børneflokken på otte skulle ikke have en uddannelse, men opdrages strengt katolsk, mente faren.

- Jeg har fem børn ... og tre piger, plejede han at sige.

Alligevel står Ségolène Royal i dag som socialisternes røde bannerfører, og som den kvinde, der nogensinde har været tættest på præsidentposten i Frankrig. Nu fortsætter hun sit arbejde som formand for socialistpartiet, hvor hendes største opgave bliver at sikre partiet fremgang ved parlamentsvalget i juni.

Den franske Helle T.

Ségo, som hun kaldes, fik ikke sin position foræret. Hun gjorde oprør mod sin strenge opdragelse, søgte ind på universitetet på trods af faderen og endte med at sagsøge ham som 19-årig, fordi han ikke ville betale hustru- og børnebidrag. Ségolène vandt.

Hun var intelligent, og trods familiens få penge fik hun en uddannelse på Frankrigs prestigefulde universitet Ecole Nationale d Administration. Samtidig mødte hun sin samlever, François Hollande, som i dag er partisekretær i socialistpartiet. Sammen steg de i partiet, og Ségo blev i 1992 miljøminister.

- Hun minder meget om Helle Thorning-Schmidt (S) på mange måder. Hun er den pæne, højtuddannede type, som forsøger at balancere mellem midten og vælgerne på venstrefløjen. Men Ségo opfører sig meget mere lærerinde-agtigt end Thorning-Schmidt, og hun bliver lidt for moralsk for mange, siger Frankrigs-ekspert Ulla Holm fra DIIS.

Hendes eneste fejl

Balancen på midten har været Royals sværeste øvelse i valgkampen, blandt andet fordi hendes mand står for nogle ret venstreorienterede holdninger.

- Jeg kan ikke lide de rige, udtalte han sidste år.

Og Royal måtte under sin kampagne fyre en rådgiver, som kaldte hendes mand for Ségolène Royals eneste fejl .

Den seneste uge har Royal forsøgt at tale til vælgerne på midten og fremhæve sin rolle som mor til fire børn. Men for mange franskmænd på midten var Ségo stadig for rød og for uerfaren i toppolitik.