Dagene omkring 2. juli 1947 forandrede for altid verdens syn på ufoer. To uger forinden havde man for første gang hørt om flyvende tallerkener, da en pilot berettede, at han havde set ni sølvgrå skiveformede fartøjer, der fløj gennem luften med enorm hastighed.
Verdens mest sejlivede teori om rumvæsener på Jorden begyndte dog først, da noget styrtede ned ved en gård i ørkenen nær en militærbase ved byen Roswell i den amerikanske stat New Mexico i dagene omkring 2. juli.
Militæret udsendte en pressemeddelelse med den opsigtsvækkende tekst:
»De mange rygter om flyvende tallerkener blev til virkelighed i går, da en efterretningsofficer fra 509. bombedeling af ottende flyvevåben, Roswell Army Air Field, var så heldig at finde en tallerken og få den i sin varetægt.«
Nej, en vejrballon
Medierne tog bad i nyheden, og på forsiderne funklede den fascinerende nyhed om den tilfangetagne tallerken. Men så, blot 24 timer senere, ændrede militæret forklaring og påstod, at det havde taget fejl, og at der bare var tale om en vejrballon.
Medierne og offentligheden accepterede den nye forklaring, og sagen døde hen.
Først 30 år efter – sidst i 70’erne – vendte historien om Roswell tilbage. Og denne gang for fuld udblæsning.
Efterretningsofficeren, der dengang i julidagene 1947 var taget ud til stedet, hvor noget var styrtet ned, fortalte nu i adskillige interview, at han havde fundet et ufo-vrag af papirstyndt, men ekstremt stærkt metal, som man hverken kunne skære i eller sætte ild til.
Andre militærfolk stod frem med lignende historier, og offentligheden kogte efter at få regeringen til at rykke ud med en forklaring.
De næste 20 år voksede presset mod myndighederne, og i 1994 gav flyvevåbnet efter og udgav en rapport om styrtet i Roswell. Her indrømmede flyvevåbnet, at man havde dækket over noget, men at der var tale om en test af et særligt ballonfartøj til brug for spionage mod Sovjetunionen – ikke om fremmede rumskibe.
Rapporterne fik igen ræset om Roswell til at dø hen. Lige indtil nu, hvor den efterhånden mytiske mark i New Mexico er vendt tilbage i en chokerende beretning fra en af sagens hovedpersoner.
Løjtnant så fartøj og lig
Løjtnant Walter Haut var presseofficer på militærbasen ved Roswell i 1947. Det var ham, som efter ordre fra basens øverstkommanderende udsendte den første pressemeddelelse med beskeden om en flyvende tallerken.
Haut døde 15. december 2005, men efterlod sig en erklæring, der var skrevet under ed og først måtte læses efter hans død. Nu er erklæringen blevet offentliggjort, og med ét er Roswell-sagen mere fantastisk end nogensinde.
Historien om vejrballonen var en dækhistorie, skriver Haut. Det var i virkeligheden et rumskib fra en fremmed civilisation, der hurtigt blev fragtet til en hangar. Han skriver, at den første pressemeddelelse blev udsendt, fordi folk i lokalområdet havde opdaget nedstyrtningsstedet, men faktisk var der også et andet sted, hvor langt flere vragdele var styrtet ned. Planen var at anerkende det første sted og dermed aflede opmærksomheden fra det andet.
Men Haut så ikke blot rumskibet, men også ligene af to rumvæsener.
Sporene blev slettet
Den pensionerede løjtnant fortæller i sin erklæring, at den øverstkommanderende tog ham med til basens hangar nummer 84 og viste ham rumskibet. Det var et metallisk ægformet fartøj, omkring 3,5 til 4,5 meter langt og knapt to meter bredt. Det var helt bart og havde hverken vinduer, vinger, hale eller landingsstel.
Her så han to lig på gulvet, delvist dækket af en presenning. De var lidt over en meter høje og havde meget store hoveder. Haut beskriver, hvordan militærfolk i månederne efter styrtet systematisk rensede nedstyrtningsstedet for vragdele og slørede sporene.
Når Walter Hauts vidnesbyrd ikke er så let at affærdige, skyldes det, at han umuligt kan have været vild efter opmærksomhed.
For i alle de interview, han i sit liv gav om sagen, påstod han aldrig, at han havde set noget.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.