Hver syvende offentligt ansatte i USAs statslige administration skal fyres, hvis det står til de seks politikere, der er bag definitionen af kompromisforslaget om den amerikanske økonomi. Der er tale om 300.000 jobs, der skal fjernes.

De seks nævner ikke direkte fyringer og reduktioner i pension, men deres forslag ligger i tråd med en rapport om ansvarlig finanspolitik skrevet i december 2010. Denne rapport havde den maleriske titel ”Sandhedens øjeblik”.

Allerede nu har kongressen vedtaget en fastfrysning af lønningerne i 2011 plus 2012, og forskellige goder er reduceret. Alene det indgreb fortsat de kommende år vil give 110 milliarder kroner i 2015.

Besparelser på ansatte

Spareplanen betyder indtil videre, at myndighederne skal leve med naturlig afgang, og at de får en slags ansættelsesstop, hvor de for hver tre ledige jobs kun kan erstatte tabet med to nyansættelser.

Antallet af kontrakt-ansatte skal skæres med 15 procent, flere kontrakter skal i offentligt udbud, og der skal fastsættes endelige lofter på projektudgifter.

Blandt spareforslag er at forhindre folk i at overføre orlov fra det ene år til de næste, nedskæring af pensionsydelser og mindre gavmilde justeringer for pristal, indtil pensionister er fyldt 62. Egenbetaling til pensionsopsparing vil blive hævet, så sparer staten 300 milliarder kroner frem til 2020.

Ikke mindst vil politikerne forhindre, at pensionister kan vende tilbage til deres gamle job og modtage både fuld løn og fuld pension.

[pagebreak]Forslaget i live

Den politiske seks-bande bestående af både republikanske og demokratiske senatorer er endnu ikke stødt på grund, selv om deres forslag rummer en række emner, der for mange er uspiselige. Nedskæringer på de sociale udgifter er kun eœt punkt, der for demokraterne er umuligt at sluge.

Hverken præsident Obama eller de to partiledere i Huset har sagt fra endnu. Seks-banden forudser på nuværende tidspunkt en besparelse på 20.000 milliarder kroner (20.000.000.000.000 kr.) over de kommende 10 år, hvis deres mange forslag bliver accepteret af kollegerne og præsidenten.

Lige nu er seks-banden dem, der har bolden. Deres plan omfatter blandt andet 6,6 billioner i nye indkomster og 8,25 billioner i besparelser ved reformer, skriver Reuters. USAs underskud er 7,7 billioner årligt lige nu.

Det meget omstridte låneloft for USA, som den aktuelle strid drejer sig omkring, er 78,6 billioner kroner. Det skal hæves for at USA kan møde sine forpligtelser pr. 2. august.

Tiden løbet ud

Tiden er for længst løbet ud, for at den amerikanske kongres kan vedtage en sammenhængende økonomisk sparepakke inden 2. august. Mængden af detaljer er overvældende. Politikerne kan håbe at blive enige om de principper og rammer, der kommer til at gælde.

Det betyder, at de råbende og skrigende republikanere i Repræsentanternes Hus, mange af den associerede med te-selskabs bevægelsen, måske bliver nødt til at bide i kompromissets sure æble og acceptere en midlertidig lov uden endelige garantier.

Det betyder også, at præsident Obama trods udtalelser om det modsatte, ikke overraskende bliver nødt til acceptere en kortvarig aftale om gældsloftet for at gøre plads til et større forlig. Ingen er specialt overrasket over den udvikling.

Udsigterne til et kompromis

Dramaet omkring et kompromis kommer til at foregå i Repræsentanternes Hus, hvor kun 168 af af de 240 republikanere er politikere med en stemmehistorie for kompromisser. De stemte for en lignende løsning om gældsloftet i april måned.

Mange af de nye medlemmer fra 2010 valget, allierede i te-selskabsbevægelsen imod en større offentlig sektor. 38 republikanere har skrevet under på en spare-ed promoveret af 100 konservative pressionsgrupper.

Disse politikerne sværger, at de vil spare, lægge låg på udgifter og balancere statsbudgettet. De vil blive stillet tilregnskab overfor deres støtter og vælgere i 2012, når de står til genvalg.

Et flertal i kammeret stemte alligevel den anden dag for et forslag om at balancere budgettet, som alle vidste aldrig ville blive vedtaget og i sidste ende helt sikkert vetoet af Barack Obama.

Hverken det republikanske parti eller demokraterne har en entydig politik omkring landets økonomi. Ikke engang blandt de 38 edsvorne er der disciplin i stemmeafgivningen.

[pagebreak]Meningsmålingerne

Sparedebatten lægger pres på statslige ydelser som socialhjælp, pension og medicin til ældre og fattige.

En ny meningsmåling, foretaget af ABC/Washington Post viser, at 72 procent af den amerikanske befolkning foretrækker at hæve skatterne for de medborgere, der tjener mere end halvanden million om året.

Ikke overraskende gælder den holdning for flere demokrater end republikanere (87 mod 55 procent). Et flertal mener også, at man skal hæve skatterne for olie- og gasselskaber, der for tiden har rekordstore overskud.

Der synes i befolkningen at være et solidt flertal for at lægge flere byrder på de rige, som for eksempel at betale mere af deres medicinregninger selv. At hæve pensionsalderen er upopulært.