Danmark har brug for endnu en bro til at forbinde Sjælland og Jylland.
I stedet for at bruge penge på at bygge en bro mellem Danmark og Tyskland over Femer Bælt, er der mere brug for en fast forbindelse fra Kalundborg, mener trafiforsker Uffe Jacobsen ifølge Jyllands-Posten.
- I stedet for at spilde en masse milliarder på en Femerbro, bør man bruge pengene på at løse nogle af de trafikproblemer, som vi har i Danmark. Det logiske vil være at forbinde de to geografiske og økonomiske knudepunkter i Danmark med en bro fra Kalundborg over Samsø til Jylland, formentlig lidt syd for Århus, siger Uffe Jacobsen til Jyllands-Posten.
Regionernes formand, Bent Hansen, bakker op om ideen. Han frygter, at en bro over Femer Bælt vil trække udviklingen i Danmark mod øst. Desuden henviser han til, at trafikken over Vejle Fjord Broen er ved at sande til.
Det rådgivende ingeniørfirma Rambøll har en råskitse klar til en bro, der skal forbinde Sjælland og Jylland.