Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 22. feb. 2010, kl. 09:51 og opdateret kl. 10:27
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
240.000 medarbejdere i industrien fik ny overenskomst i nat
240.000 medarbejdere i industrien fik ny overenskomst i nat (Foto: Colourbox.com)

Økonomisk håndtryk til fyrede

I nat kom der en overenskomst i land for industriens 240.000 ansatte. Det betyder blandt andet, at der kommer en ny fratrædelsesordning.

Krisen kommer til at fortsætte, og der bliver mange flere fyringer. Det har industriens parter erkendt.

Derfor blev de i nat enige om at indføre en fratrædelsesordning, så fyrede får en pose penge med, når de bliver prikket på skulderen. Det er blot et af punkterne i den nye toårige overenskomst, som formand for CO-Industri, Thorkild E. Jensen, generelt er tilfreds med.

"Det har været en meget svær forhandling. Men vi har troet på et forlig, og vi er tilfredse med forliget," sagde han ved dagens pressemøde i Dansk Industri (DI).

Direktør i DI, Hans Skov Christensen, er enig i, at forhandlingerne har trukket tænder ud.

"Det har været en lang og vanskelig proces, der startede i januar. Og det er en af de vanskeligste økonomiske situationer i årtier. Men vi fik færdiggjort teksterne i løbet af natten," siger Hans Skov Christensen og fortsætter:

"Forliget giver os en ramme, så virksomhederne kan komme med på et opsving, når det kommer," vurderer han.

Den nye fratrædelsesordning træder i kraft den første maj og betyder, at virksomhederne skal godtgøre den fyrede med forskellen mellem dagpenge og lønnen. Godtgørelsen udbetales for en måned efter tre års ansættelse, to måneder efter seks års ansættelse og tre måneder efter otte års ansættelse.

Resten af punkterne i overenskomsten kan læses på 3F's hjemmeside.

22.02-2010 | 10:21 af gitte rasmussen
Er det nu vi skal grine. Syntes det lyder som et ringe resultat efter så lang tid. Nå men det var vel forventet.
 
22.02-2010 | 10:35 af Carsten Svendsen
Det lyder som en dicount-udgave af en spansk(så vidt jeg husker) ordning.
22.02-2010 | 10:37 af gitte rasmussen
Det tror jeg faktisk du har ret i Carsten
 
22.02-2010 | 12:27 af Helle Nielsen
Det minder mig om den amerikanske model, det næste bliver vel at dagpengene skæres ned og dagpengeperioden forkortes endnu mere.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.