Sent onsdag faldt anden del af regeringens vækstplan på plads. Et af hovedformålene er, at pakken skal skabe flere arbejdspladser i Danmark.

Men det er begrænset hvor mange job, aftalen vil skabe, mener økonomer.

- Selvom der er tale om mange initiativer - og mange fornuftige initiativer - så kommer vækstplanen ikke til at ændre radikalt ved de økonomiske udsigter for dansk økonomi, siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

- Anden del af vækstplanen kan isoleret set måske give på i størrelsesordnen 5000 - 10.000 arbejdspladser i den private sektor. Men da planen finansieres via lavere udgiftsvækst i den offentlige sektor, så er nettojobeffekten mindre, fortsætter han.

Steen Bocian vurderer, at der netto vil blive skabt op til 5000 job, som følge af anden halvdel af vækstplanen, og hvis man slår de to dele af vækstplanen sammen, bliver der tale om 10.000 til 15.000 job, lyder buddet.

Også økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen skyder på, at der inden for de næste to til tre år vil skyde omkring 10.000 nye stillinger op som følge af den samlede vækstplan.

- Vækstplanen holder i bedste fald hånden under beskæftigelsen her de næste år, og så forbereder den erhvervslivet på at hoppe på det europæiske opsving, der forhåbentligt kommer inden for de næste tre fire år, siger han.

- Det er klart, at effekterne ikke bliver nær så store uden det opsving. Så bliver der ikke meget vækst ud af vækstpakken, lyder det.

Han mener, at det især er svært at vurdere, hvor stor en effekt, regeringens afgiftssænkninger vil have de kommende år.

- Boligjobordningen og jobinvesteringerne kender man rimelig godt effekten af. Men det er svært at vurdere, hvor hurtigt og hvor meget grænsehandelspakken vil virke.

Anden del af regeringens vækstpakke betyder blandt andet, at selskabsskatten sænkes fra 25 til 22 procent de næste tre år, virksomhederne får lavere energiafgifter og bedre adgang til finansiering og likviditet.

/ritzau/