Sygehuse, skoler og militæret kan komme til at betale prisen, fordi Tryghedspakken kræver, at der bliver bygget flere fængselsceller.

Det mener to professorer i økonomi, der vurderer, at blå blok mangler at finde mere end 400 millioner kroner de kommende fire år.

"Indtil de har påvist, hvor de har de 400 millioner kroner fra, så er der enten et større forbrug af offentlige midler eller en større gæld på længere sigt. Det betyder, at Tryghedspakken er underfinansieret," siger Bent Greve fra RUC til Newspaq.

I søndags vedtog regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne den nye pakke, der giver strengere straffe til voldtægt, røverier og indbrud.

Ifølge regeringens egne beregninger giver de strengere straffe 200 ekstra fanger om året. Derfor skal der bygges nye fængselsceller for 400 millioner kroner, fordi de danske fængsler - ifølge Kriminalforsorgen - i forvejen er fyldt til randen.

Partierne bag aftalen har fundet millioner til driften af fængslerne, men oplyser ikke, hvor pengene til at bygge dem, de såkaldte anlægsudgifter, skal komme fra.

"I Tryghedspakken har man valgt kun at finansiere driftsudgifterne, mens anlægsudgifter ikke er finansieret i aftalen," påpeger Bo Sandemann, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, til Newspaq.

De to økonomer er enige om, at den manglende finansiering går ud over andre af statens byggeprojekter og de danske borgere.

"I de dårlige tilfælde, så er det et sygehus eller en skole, som må spare på vedligeholdelsen, fordi pengene bliver taget derfra. I det gode tilfælde er det et rådhus," forklarer Bo Sandemann.

Bent Greve peger derimod på militæret som et muligt offer for Tryghedspakken.

"Regeringen kan ende med at spare på militærets bygninger, så de ikke bliver vedligeholdt, eller indkøb af nyt udstyr, da det også er en del af statens anlægsbudget," fortæller han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) eller justitsminister Lars Barfoed (K) til de manglende 400 millioner kroner i Tryghedspakken.