Øgenavnenes holdeplads

Hvis du trænger til at snakke om andet end evindeligt trafikkaos og kvinders himmelråbende mangler bag et rat, når du kører i taxa, så tag og spørg, om du er kommet op at køre med Cykeltyven eller Andemorderen, næste gang du tager en af de gule fra Aarhus Taxa.

Udover chaufførnummer, uniform og førerbevis er chaufførerne hos Aarhus Taxa nemlig udstyret med øgenavne som Kløveballe, Jan Sprællemand og Sneskraberen.

»Det er sådan lidt et godmodigt drilleri, og der skal såmænd ikke så meget til. Et enkelt fejltrin og så klæber øgenavnet til dig,« fortæller taxachauffør Morten Nyby Elgaard - alias Morten g-streng.

Han har sådan set ikke gjort andet end at åbne en dør på et forkert tidspunkt for at gøre sig fortjent til navnet Morten g-streng.

Det var den mandag morgen, hvor han åbnede døren til sin taxa for et skolebarn og hendes mor og præsterede at køre hele vejen til skolen med dem uden at opdage, at en kunde i weekenden havde betrukket hans nakkestøtte med et par g-strengstrusser.

Så er der Andemorderen, som ignorerede en politibetjent, der ville eskortere en andemor og hendes unger sikkert over vejen og drønede over gaden, så fjerene fløj. Eller Restinil-Sten, der kører så langsomt på motorvejen, at man skulle tro, han havde taget beroligende medicin.

»Nye chauffører skal selvfølgelig gøre sig fortjent til et øgenavn, men de kan være sikre på at få et,« siger Morten g-streng.

Nogle af øgenavnene giver sig selv. Peter Pral, Orla Negativ og Betterøv, mens andre er lidt mere indforståede. Som Perletanden, der har pilrådne tænder. Eller Tankdræberen der væltede en benzinstander, fordi han kørte fra benzintanken, mens han var i gang med at tanke.

Stigemorderen

Så er der Sækkestolen, som vejer 180 kilo. Stigemorderen, som påkørte en stige med en elektriker, der var ved at hænge julepynt op. Eller Kim-og-hallo, der har en tunghør kone.

Og selvom nogle af dem måske er lidt grove, så giver det god mening i branchen, forklarer Jakob Steensig, sprog- og samtaleforsker ved Aarhus Universitet.

»Den slags lidt grove, indforståede sprog bruges til at opbygge en indbyrdes solidaritet og sende et signal om, at man hører til i en gruppe,« forklarer han.

Det betyder også, at en omgangsform med øgenavne ikke vinder indpas på direktionsgangen hos Maersk, men derimod er et traditionelt arbejderklassefænomen.

»Når man viser hinanden, at man hører til i en gruppe, så betyder et også, at man er lige. Derfor bruges det ikke i et hierarki. Her vil de underordnede kun bruge øgenavne om de overordnede, når de ikke er til stede,« siger Jakob Steensig.

Under alle omstændigheder har øgenavnene altid fundet vej til taxabranchen, hvor du kan komme op at køre med både Healer-Svend, Købmanden uden disk, Cykeltyven og Søren Farsdreng. Eller spotte Ryk-frem-Frank foran banegården i Århus. Han glemmer at rykke frem i taxakøen, fordi han altid står uden for bilen og snakker.

NYHEDSBREV

 

Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!

Tilmeld

Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.