Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Obama: Vi er alle indbyggere i Berlin

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Flere end 200.000 på gaden for at høre den amerikanske præsidentkandidat i Berlin. Barack Obamas tale rungede med referencer til Kennedys tale i 1963. Hør talen her.

24. juli 2008 kl. 19:25 Kaare Sørensen
Barack Obama taler i det centrale Berlin.  Foto: AP
Barack Obama taler i det centrale Berlin. Foto: AP
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Kaare Sørensen
Uddannet fra Journalisthøjskolen og Morgenavisen Jyllands-Posten med en tur forbi Kulturredaktionen, JP Købehavn og Reportagegruppen.

Modtager af Dagbladenes Pris for hovedopgaven ”Mens Europa sover” – om salg af min...

De råbte "Obama" og "Yes, we can" - ganske, som når han er i USA.

Men denne gang råbte de det med tysk accent.

Faktaboks

Ny rekord?

Barack Obama talte i maj i år for 75.000 mennesker i Portland, Oregon. Det er han hidtil største forsamling.

Meget tyder på, at han i dag sætter ny rekord i Berlin.

For flere end 200.000 tyskere var i dag mødt frem i det centrale Berlin for at høre præsidentkandidaten Barack Obama give sin eneste tale i Europa.

- Jeg ved, at jeg ikke ligner de amerikanere, der normalt har talt her i byen, sagde Obama i begyndelsen af talen med henvisning til sin hudfarve.

Og der var bifald, da Obama fortalte, at hans far var fra en lille by i Kenya.

I talen gentog Barack Obama det samme budskab, som han har rejst USA tyndt med - at i dag, i denne time, lige nu er en helt særlig tid, hvor vi må handle og gøre vores bedste.

At verden står ved en skillelinie, som i tiden efter Anden Verdenskrig.

En verden uden atomvåben

- Det er nu, at vi må forny målet om en verden uden atomvåben. De to supermagter, der kæmpede om muren i denne byen var lidt for tæt på at udslette alt vi elsker. Vi behøver ikke stå tilbage og vente - vi skal have alle atomvåben væk. Dette er øjeblikket, hvor vi vil søge en verden uden atomvåben, sagde Obama - også til stort bifald.

- Folk i Berlin. Folk i hele verden. Dette er vores øjeblik. Dette er vores tid.Jeg ved, at mit land ikke er perfekt. Til tider har vi kæmpet for at holde fast i løftet om frihed og lighed for alle. Vi har lavet en masse fejl. Og der er tider, hvor vores handlinger i verden ikke har kunne leve op til vores bedste intentioner, erkendte Obama.

Talen blev allerede inden Obama havde talt ét eneste ord sammenlignet med John F. Kennedys berømte tale i Berlin i 1963.

- Alle frie mænd - uanset hvor de bor - er borgere i Berlin. Og derfor som fri mand, så føler jeg mig stolt ved at sige - jeg er berliner, sagde Kennedy dengang.

Obama kopierede da også en sætning fra Kennedy og gentog, at "vi er alle indbyggere i Berlin".

Et symbol for hele verden

Inden talen sagde Obama, at han med talen ville forsøge at få Europa og Amerika til igen at tale "sammen sprog".

- De mange mennesker her er ikke vælgere, så talen er ikke designet til at få dem til at stemme. Det er ikke et politisk møde. Forhåbentlig vil det blive set som mit bud på det forhold jeg gerne vil se mellem USA og Europa, sagde han på flyet fra Israel, ifølge CNN.

- Berlin er et symbol for hele verden, at håb vinder over frygt, og et bevis på, at det er umuligt at splitte folk i deres jagt mod frihed. Lad os samme bygge videre på denne fantastisk historie, skrev han tidligere på dagen i Berlins officielle gæstebog.

Talen kan ses her hos MSNBC og en udskrift findes her på avisen.dk

Kaare Sørensen skriver fra New York. Opdateret 23.20.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
25.07-2008 | 09:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.07-2008 | 12:24 af Thomas Proctor
Obama kan give nyt håb for hele verden med sloganet: "We want change we can belive in."
Jeg kan kun give ham ret i "at det handler om at rive mure ned og bygge broer" - medmenneskelig forståelse og solidaritet.
Jeg tror han er mere "liberal" (læs venstreorienteret) end Kennedy.

MVH
ESP
 
 
30.07-2008 | 13:15 af Jakob
Han skal nok vinde:D
 
03.08-2008 | 02:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
03.08-2008 | 02:27 af Erik Willumsgaard
@Itzak

Jo, broer og samtale kan forhindre krig. Mure og uforstand kan ikke!
 
 
03.08-2008 | 13:12 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
03.08-2008 | 13:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.08-2008 | 02:24 af Andrej Korobejnikov
Framover vil anbefale sidde hjem. Især foran USAs valgkamp. Og især gå lang om Internationalle Valgkampe Over Verden osv. parader. Fordi man ved aldrig hvor næste gang terrorister er lige pludselig ...
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites