Han har ret til 84 millioner dollars.
Ganske gratis fra skatteborgerne - bare fordi han er præsidentkandidat.
Men Barack Obama tror, at han selv kan skrabe mange flere penge sammen, og derfor siger den demokratiske præsidentkandidat nu nej tak til de mange millioner.
Det oplyser kandidaten i en video rundsendt via email.
- Det nuværende system er ødelagt, og vi står overfor en modstander, der er blevet mester i at udnytte det ødelagte system, siger Barack Obama.
Han er den første kandidat, der siger nej til offentlig støtte, siden ordningen blev skabt i 1976.
Har slået alle rekorder
Den unge kandidat har allerede samlet mere end 1,3 milliard kroner ind fra mere end 1,5 millioner forskellige borgere, og selvom de fleste er forsvundet i kampen mod Hillary Clinton, så ser det ud til, at han vil overgå republikanerne John McCains pengemaskine.
Det vurderer kilder overfor New York Times.
Det har tidligere i amerikansk politik altid været republikanerne, der havde flest penge i valgkampene.
En talsmand fra McCain-lejren siger, at Obama med beslutnigen om selv at betale valgkampen har "afsløret sig som endnu en typisk politiker, der vil gøre og sige, hvad der passer ham" for at vinde.
McCain vil fortsat benytte sig af offentlige støttekroner.
Kaare Sørensen skriver fra New York.
Siden 1976 har den amerikanske stat betalt for de sidste to måneder af valgkampen.
Betingelsen for at få de mange millioner har været, at kandidaterne ikke selv måtte indsamle yderligere penge til kampagnen.
Ordningen skulle sikre, at kandidaterne kunne koncentere sig om politik - og ikke penge.