Præsident Barack Obama giver USA's hårdt ramte bilindustri en sidste chance for at rette ind, hvis den vil nyde godt af lån fra skatteyderne.
Svigtende lederskab både i Washington og Detroit har bragt bilindustrien på randen af kollaps, sagde Obama på en pressekonference.
"Derfor erklærer jeg nu i dag, at min regering vil tilbyde General Motors og Chrysler en begrænset periode til at arbejde med kreditorer, fagforeninger og andre parter mod en fundamental restrukturering på en måde som kan retfærdiggøre investeringer af flere skatteyderdollars," lød det fra præsidenten.
Kravene omfatter, at Chrysler inden for en måned skal indgå et samarbejde med italienske Fiat, hvis bilgiganten skal nyde godt af nye lån.
Barack Obamas plan omfatter skatteundtagelse for bilkøb foretaget mellem 16 februar og slutningen af 2009.
Samtidig skal amerikanerne efter europæisk model lokkes til at droppe deres gamle benzinslugere og købe mere energibesparende biler.
Efter Barack Obamas udmelding udsendte General Motors en erklæring, hvor koncernen forpligter sig til at forbedre levedygtigheden.