Det hele kan risikere at gå op i flammer i morgen. I hvert fald har præsten Terry Jones fra Florida stadig planer om at brænde en kopi af koranen af i morgen. Det fortæller præstens talsmand til BBC.
Derfor har præsident Barack Obama her til aften forsøgt at lægge en dæmper på gemytterne op til årsdagen for terrorangrebet 11. september.
"Vi bliver nødt til at sørge for, at vi ikke begynder at vænne os mod hinanden," sagde præsidenten fra Det Hvide Hus.
Men alligevel har præsten krævet handling fra den imam, der skal stå for det kommende islamiske kulturcenter i New York. Han vil have ham i tale inden for to timer, før han kan afvise at afbrændingen vil ske. Og Barack Obama kan kun se på og opfordre til det modsatte.
"Det er virkelig vigtigt at den overvejende del af den amerikanske befolkning holder fast i en af vores forcer. At vi tror på religiøs tolerance og ved, hvem vores fjender er," sagde præsidenten.
Og den varslede afbrænding har da også skabt kæmpe protester allerede nu, hvor tre er blevet skudt i forbindelse med en demonstration i nærheden af en NATO-base i det nordøstlige Afghanistan, skriver BBC.