Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 1. sep. 2010, kl. 08:53
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Energien skal ligge på den hjemlige økonomi.
Energien skal ligge på den hjemlige økonomi. (Foto: Kevin Lamarque)

Obama flytter fokus fra Irak til økonomi

Den amerikanske præsident erklærede i nat, at krigen i Irak er forbi. Nu skal der fokus på landets økonomi.

Barack Obama kunne i nat erklære de amerikanske krigshandlinger i Irak for overstået. Den amerikanske præsident understregede, at USA fortsat vil støtte Irak og landets regering, men nu skal amerikanernes fokus vendes indad.

"Vores største udfordring er at genoprette vores økonomi og få de millioner af amerikanere, der har mistet deres job, tilbage i arbejde", sagde Obama i sin live-transmitterede tale det ovale værelse.

Han påpegede, at Irak-krigen har krævet enorme summer af det amerikanske samfund i en tid, hvor det hjemlige budget har været presset af den økonomiske krise.

Nu må amerikanerne, der fortsat har mere end 100.000 soldater i Afghanistan, sætte fokus på innovation, som kan skabe nye job til landet og få økonomien tilbage på sporet.

Irak-krigen begyndte i marts 2003 og har kostet mere end 4.400 amerikanske soldater livet af de i alt 1,5 millioner soldater, der har været udstationeret.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.