Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet torsdag den 18. marts 2010, kl. 11:35
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Der er ingen problemer mellem USA og Israel, fastslår Obama.
Der er ingen problemer mellem USA og Israel, fastslår Obama. (Foto: SAUL LOEB, AFP / Scanpix)

Obama afviser krise med Israel

Præsident Obama mener der er tale om småskærmydsler snarere end en krise mellem USA og Israel.

Der er bestemt ikke tale om knas i forholdet mellem Israel og USA.

Det var udmeldingen fra den amerikanske præsident, da han onsdag blev interviewet på FOX News, skriver BBC.

Forholdet mellem de to lande har ellers været noget anspændt, efter Israel bebudede flere bosættelser samme dag, som den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, besøgte landet.

Obama understregede, at planen om flere bosættelser ikke ligefrem var gavnlige for fredsprocessen, men det er ikke noget, der skaber en konflikt, da "venner godt kan være uenige en gang imellem," som han udtrykte det.

"Israel er en af vores nærmeste allierede, og vi har et særligt bånd med det israelske folk, som ikke vil forsvinde," sagde han under interviewet.

Palæstinenserne har afvist at fortsætte forhandlinger, når Israel vil udvide bosættelserne, og der har været flere voldelige sammenstød mellem israelere og palæstinensere, efter Israel offentliggjorde planerne.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.