Det amerikanske stortalent Freddy Adu kan muligvis blive superligaspiller. Det skriver Washington Post. Ifølge avisen er OB nemlig tæt på at sikre sig den offensive spiller på en et-årig lejeaftale.
Freddy Adu blev år tilbage udråbt som 'guds gave til fodbold'. Mange storklubber forsøgte at få fingrene i den talentfulde spiller. Han var både til prøvetræning hos Real Madrid og Manchester United. Men først sidste sommer lykkedes det at hente den ghanesiskfødte Adu til Europa. Nærmere bestemt Benfica.
Opholdet i Portugal har dog været uden succes, og nu er OB-direktør klar til at gafle spilleren, der har optrådt på det amerikanske landshold 13 gange, hvor han debuterede allerede som 17-årig.
"Han er en af mange spillere, som vi følger tæt. Men derfra og til, at han kommer til at spille i en OB-trøje, er der langt," siger Kim Brink til bold.dk.
Ifølge Washington Post er Kim Brink og Benfica i gang med de afsluttende forhandlinger.