faktaboks
Opfatter, erindrer og bearbejder information hurtigere
Viden mere omfattende, raffineret og anderledes organiseret
Generaliserer viden
Skifter let og ofte strategi
Mere følelsesprægede
Vil vide anderledes og særprægede ting
Tænker, lærer og løser problemer anderledes
Styrer deres tænkning, læring og problemløsning effektivt
Dovne, depressive og adfærdsvanskelige. Det er nogle af kendetegnene for særligt begavede børn.
Folkeskolen har ofte så travlt med at hjælpe de bogligt svage elever, at de højt begavede børn bliver understimulerede. I nogle tilfælde kommer man endda til at diagnosticere de kloge børn med personlighedsforstyrelser som DAMP og autisme.
Derfor har Hørsholm Kommune siden 2006 tilbudt undervisning én gang ugentlig til højt begavede børn, der er elever på en af kommunens folkeskoler.
Det har vist sig at være en stor succes.
»De højtbegavede børn føler sig ofte ensomme og isolerede, og fordi de keder sig, bliver de urolige og forstyrrer undervisningen. Når de så samtidig ikke kan magte det spil, der er mellem kammeraterne, så bliver de jo outsidere,« fortæller Hanne Larsen, der er souschef på Rungsted Skole og leder af projektet, der samler kloge børn til undervisning en gang om ugen på tværs af kommunens fire folkeskoler.
Større udfordringer
Projektklassen er indtil videre en stor succes, og børnenes trivsel er ifølge Hanne Larsen væsentligt bedret.
»Børnene får større selvindsigt, så de bedre kan tilpasse sig hjemklassen, når de er der, fordi de ved, at en gang om ugen er der et sted, hvor de bliver udfordret. Derfor kan de bedre holde ud at arbejde inden for den almindelige undervisningsdifferentiering, som en lærer kan tilbyde en klasse med 25 elever i klassen,« siger Hanne Larsen.
Godt projekt
Projektet i Hørsholm er ifølge forfatter til bogen De intelligente børn , psykolog Ole Kyed, en god måde at hjælpe de begavede børn på.
»De traditionelt dygtige børn er ikke nødvendigvis dygtige til det sociale. Projektet i Hørsholmsprojekt er vældig godt, fordi børnene får mulighed for at være sammen med nogen, de har noget til fælles med. Det gør det lettere for dem at få kammerater,« siger Ole Kyed.
Han mener dog ikke, at specialundervisning er nok. Ifølge Ole Kyed bør den rummelige folkeskole også give plads til eleverne i den almindelige undervisning.
Ekstra ressourcer
»Den rummelige folkeskole skal dyrke disse børn i det, de er gode til, og udfordre dem der, hvor de har deres styrker. Men det kræver ekstra ressourcer til de højtbegavede børn, lige så vel som man afsætter ekstra ressourcer til for eksempel børn med indlæringsproblemer,« siger han.
Indtil videre har politikerne i Hørsholm bevilget penge til, at projektklassen kan fortsætte til 2010.