Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this

Nyt projekt hjælper højtbegavede børn

Intelligente børn har specielle behov, der sjældent tilgodeses. Hørsholm Kommune har succes med specialundervisning til højtbegavede børn.
faktaboks

Opfatter, erindrer og bearbejder information hurtigere

Viden mere omfattende, raffineret og anderledes organiseret

Generaliserer viden

Skifter let og ofte strategi

Mere følelsesprægede

Vil vide anderledes og særprægede ting

Tænker, lærer og løser problemer anderledes

Styrer deres tænkning, læring og problemløsning effektivt

Dovne, depressive og adfærdsvanskelige. Det er nogle af kendetegnene for særligt begavede børn.

Folkeskolen har ofte så travlt med at hjælpe de bogligt svage elever, at de højt begavede børn bliver understimulerede. I nogle tilfælde kommer man endda til at diagnosticere de kloge børn med personlighedsforstyrelser som DAMP og autisme.

Derfor har Hørsholm Kommune siden 2006 tilbudt undervisning én gang ugentlig til højt begavede børn, der er elever på en af kommunens folkeskoler.

Det har vist sig at være en stor succes.

»De højtbegavede børn føler sig ofte ensomme og isolerede, og fordi de keder sig, bliver de urolige og forstyrrer undervisningen. Når de så samtidig ikke kan magte det spil, der er mellem kammeraterne, så bliver de jo outsidere,« fortæller Hanne Larsen, der er souschef på Rungsted Skole og leder af projektet, der samler kloge børn til undervisning en gang om ugen på tværs af kommunens fire folkeskoler.

Større udfordringer

Projektklassen er indtil videre en stor succes, og børnenes trivsel er ifølge Hanne Larsen væsentligt bedret.

»Børnene får større selvindsigt, så de bedre kan tilpasse sig hjemklassen, når de er der, fordi de ved, at en gang om ugen er der et sted, hvor de bliver udfordret. Derfor kan de bedre holde ud at arbejde inden for den almindelige undervisningsdifferentiering, som en lærer kan tilbyde en klasse med 25 elever i klassen,« siger Hanne Larsen.

Godt projekt

Projektet i Hørsholm er ifølge forfatter til bogen De intelligente børn , psykolog Ole Kyed, en god måde at hjælpe de begavede børn på.

»De traditionelt dygtige børn er ikke nødvendigvis dygtige til det sociale. Projektet i Hørsholmsprojekt er vældig godt, fordi børnene får mulighed for at være sammen med nogen, de har noget til fælles med. Det gør det lettere for dem at få kammerater,« siger Ole Kyed.

Han mener dog ikke, at specialundervisning er nok. Ifølge Ole Kyed bør den rummelige folkeskole også give plads til eleverne i den almindelige undervisning.

Ekstra ressourcer

»Den rummelige folkeskole skal dyrke disse børn i det, de er gode til, og udfordre dem der, hvor de har deres styrker. Men det kræver ekstra ressourcer til de højtbegavede børn, lige så vel som man afsætter ekstra ressourcer til for eksempel børn med indlæringsproblemer,« siger han.

Indtil videre har politikerne i Hørsholm bevilget penge til, at projektklassen kan fortsætte til 2010.

16.12-2007 | 14:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
15.02-2008 | 16:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.