Nyhedsavisen ville trykke Rasmussens mail

Send til
Debat  33
Anbefal
Det er helt i orden at bringe Michael Rasmussens indbakke i avisen, selvom mailen er blevet hacket, mener chefredaktør. Ulovligt, siger ekspert.

• Kyllingens hacker kan få seks års fængsel
• Tema: Tour de France

Fredag den 3. august 2007, 09:40

Det har offentlighedens interesse. Og der er ingen, der er kommet fysisk til skade ved fremskaffelsen.

Derfor er det ok at trykke indholdet af den danske cykelrytter Michael Rasmussens indbakke, selvom den er blevet hacket, mener chefredaktør på Nyhedsavisen, David Trads.

- Hvis hackeren havde henvendt sig til os, ville vi have bragt Rasmussens mail, siger han.

Mandag blev dagbladet B.T. mod betaling tilbudt adgang til den forliste kyllings webmail, da en 30-årig mand angiveligt havde gættet Rasmussens password.

Manden mente at kunne afsløre, hvorvidt Michael Rasmussen havde løjet eller ej i sagen om, hvor han har været i løbet af juni måned. Det er interessant, fordi det kan kaste lys over grundlaget for cykelholdet Rabobanks fyring af den danske cykelstjerne.

B.T. afslog dog tilbuddet:

- Da vi fandt ud af, at oplysningerne var kommet frem på ulovlig vis ved hjælp af hacking, sagde vi nej. Ellers ville vi jo have bidraget til en kriminel handling, siger avisens sportsredaktør, Peter Brüchmann.

Men når indholdet af mailen er så vigtigt, er det næsten ligemeget, hvordan det er kommet frem, mener David Trads.

- Sagen er så principiel og så interessant, at hensynet til offentligheden ville veje tungere. Så længe ingen er kommet til skade ved anskaffelsen af mailen, ville vi trykke den, siger chefredaktøren.

Men hvordan ville du sikre dig, at hackeren talte sandt, og ingen virkelig var kommet til skade?

- Det ville jeg forsøge at finde ud af, men i sidste ende ville jeg nok tage hans ord for gode varer.

Hvorfor ikke bare gå til politiet med oplysningerne?

- Fordi vi er en avis, og vi lever at trykke informationer, som offentligheden har interesse i, siger David Trads og henviser til, at de oplysninger, som Jyllands-Posten brugte i sin artikelserie om Danske Bank og Hafnia-sagen i 1999-2000 også var kommet frem på ulovlig vis.

David Trads understreger dog, at han ikke ville have betalt penge for mailen, sådan som hackeren krævede det af B.T.

Men er det ikke en krænkelse af privatlivets fred sådan at trykke en mands indbakke?

- Når det er så vigtige informationer, er det ok. Vi ville også bringe Foghs indbakke, hvis den viste en korrespondance med Claus Hjorth om, hvornår der bliver valg. Journalistik handler om at få ting frem, som folkene på magten helst vil skjule, siger David Trads. 

Hvis nu Nyhedsavisen havde haft en dygtig hacker ansat - ville du så have ladet vedkommende forsøge at skaffe sig adgang til Rasmussens mail?

- Nej, det er noget andet. Så ville vi aktivt have begået et lovbrud. Forskellen er stor.

Det mener advokat og strafferetsekspert i Ret og Råd i Ålborg, Steen Jensen, dog ikke:

- Det ville klart være strafbart at trykke mailen, hvis man ved, at den er kommet til veje på en ulovlig måde, siger han.

Men vil hensynet til offentligheden ikke spille ind?

Det tror jeg ikke. Folk har ret til at have deres computer i fred.  

Hvor meget ville David Trads så risikere at få i straf?

- Man ville nok vurdere, at det ikke skal være sådan, at man kan slippe billigere ved at viderebringe forbrydelsen end ved at begå den. Så han ville ligesom hackeren også risikere op til seks års fængsel, siger Steen Jensen men understreger, at hackeren næppe ender med at få mere end tre måneder.

Ifølge B.T. s sportsredaktør Peter Brüchmann fik avisen ikke indblik i Rasmussens enkelte mails, og man ligger dermed heller ikke inde med en viden om, hvor Rasmussen var. Redaktionen fik kun tilsendt et såkaldt screendump af indbakken, før avisen afslog.

- Det eneste, vi så, var at han var ved at hjælpe nogle kammerater med at skaffe en lejlighed ved Garda-søen, siger Peter Brüchmann.

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
03.08-2007 | 10:19 af Slet Mig
svarer vel til ritt b.s dagbog.-
03.08-2007 | 10:50 af Peter Hansen
Efter en god lang ferie er det rart at få bekræftet at CHEF-Trads i jagten på at minimere sit underskud stadig er parat til at sætte nye bundrekorder.

Men fremover ved alle forbryder da hvor der er en potetiel samvittighedsløs "hæler" man kan kontakte for at komme af med sine ulovligt anskaffede viden.
03.08-2007 | 14:16 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 14:21 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 14:30 af Danny Hedegaard
Det er betryggende ovenpå chokket over en Chefredaktør der her udtrykker en afgrundsdyb lavmoral - betryggende at avisen har medarbejdere der modsat deres egen Chefredaktør eksemplificerer en etik der gør at det som læser trods alt forhåbentligt er muligt på trods af David Trads - muligt at nære tillid til og respekt for Nyhedsavisen som avis?

Avisens medarbejdere og dens læsere fortjener en anden Chefredaktør - at ejerne og bestyrelsen  ikke er nået frem til samme konklusion er dybest set en skam for dem selv - konkurrenterne kunne ikke ønske sig nogen bedre Chefredaktør i spidsen for Nyhedsavisen under fortsættelsen af aviskrigen.

Venlig hilsen

Danny Hedegaard
 
03.08-2007 | 14:59 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 15:12 af (Slettet bruger)
Kan blogger føle sig sikre med denne udmelding??
 
03.08-2007 | 16:02 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 16:14 af Karin Bennedsen
Der var da helt afgjort ikke noget sensationelt på Kyllingens mail-box, for så havde BT købt og offentliggjort det - lovligt eller ej.

Og kunne man ikke bringe en god historie fra mail-boxen, kunne man da bringe hackeren i fedtefadet - og på den måde alligevel få en god forsidehistorie ud af det.

Mon ikke BT s eventuelle "kilder" vil tænke sig om en ekstra gang, inden de tilbyder en god historie.

Reglen om kildebeskyttelse skal man ikke stole på, at man tager så højtidelig på BT.
03.08-2007 | 17:26 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 18:17 af Steffen Nielsen
@David Trads

Det er dybt uanstændigt, at du ville bringe en privatpersons e-mails her i avisen. Hvor går så grænsen for hvad du vil viderebringe? Jeg har intet til overs for cykelbranchen, og meget tyder på, at Rasmussen har brugt doping, men det kan på ingen måde forsvare at offentliggøre en personlige breve.

Ville du også bringe det, hvis det var almindelige breve, der var stjålet i hans postkasse i papirform?
03.08-2007 | 18:18 af Steffen Nielsen
Selvom det i teorien skulle være lovligt, så er det langt under bæltestedet.
03.08-2007 | 18:29 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 19:55 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 20:01 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
04.08-2007 | 00:42 af Lars Kalsen
Brevhemmelighed: Det forhold, at et brev ikke må åbnes eller læses af uvedkommende. (Def. iflg. Ordbog over det danske Sprog).

Retten til i lukkede forsendelser at kommunikere, uden at andre læser indholdet.Brevhemmelighed er en beskyttelse af afsender og modtager imod at nogen skaffer sig adgang til en lukket meddelelse. Krænkelse af brevhemmeligheden henføres under straffeloven. En ansat i postvæsenet måtte således underskrive en formular, hvor der midt i dette århundrede stod, at vedkommende på ære og samvittighed erklærede at ville "hemmeligholde for alle uvedkommende, hvad der som følge af min beskæftigelse ved post- og telegrafvæsenet måtte komme til min kundskab om tilstedeværelse og indhold af postforsendelser, telegrammer og telefonsamtaler samt navnene på dem, der benytter post- og telegrafvæsenet." Det bemærkes, at tavshedspligten ikke ophører ved udtrædelse af post- og telegrafvæsenet.
 
04.08-2007 | 01:34 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
04.08-2007 | 08:45 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
04.08-2007 | 09:37 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
29.09-2007 | 17:53 af flywheel
Om et brev er på papir eller på elektronisk form går ud på et. Det er simpelthen et spørgsmål om at teksten bliver leveret vha to forskellige protokoller.

Et indbrud er et indbrud, uanset om det er ens indbakke eller ens hjem, det er stjålent materiale.

Sjovt som pressen ikke har nogen skrupler i forbindelse med  at erhverve sig materiale. Men lige så snart artiklen er skrevet får piben en anden lyd. Nej du må ikke henvise/linke direkte til min artikel, det er nemlig tyveri.
03.08-2007 | 13:28 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 13:18 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 13:14 af (Slettet bruger)
Bunden er nået og til alles overraskelse er det ikke en blogger, der kommet først på bunden, men avisen.dk selv.
 
03.08-2007 | 13:05 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 12:54 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 12:49 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 12:14 af (Slettet bruger)
Tak Asger Lind Krebs - det er godt at se, at der fortsat er journalister på Avisen.dk med lidt sund fornuft :)

Jeg synes blot du skal huske på, at sådanne emails er ekstremt lette at forfalske, og at I, hvis I benytter den slags materiale, meget let kan risikere at blive til grin eller trukket i retten, hvis det senere viser sig at jeres kilder blot selv havde fabrikeret de mails I har bragt.

Når Trads så utvetydigt siger, at han gerne vil købe ulovligt tilvejebragt materiale kan det vel meget dårligt komme tættere på en direkte opfordring til at begå ulovligheder
 
03.08-2007 | 11:30 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 11:26 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 11:15 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 11:14 af Asger Lind Krebs
David, det kan godt være, at du selv var kommet til at skrive artiklen. Jeg ville i hvert fald ikke, for informationerne er simpelthen ikke vigtige nok. Man må jo gøre op, om informationerne er vigtige nok for offentligheden til at retfærdiggøre ulovligheden, og det mener jeg ikke de er i dette tilfælde. Hvis man ud fra indholdet af indbakken havde kunnet afsløre bagmændene bag dopingen, så var det i orden at offentliggøre det, men hvis man bare kunne finde ud af, hvor Michael Rasmussen har opholdt sig, så er det simpelthen ikke nok for mig til, at jeg ville bryde loven.

mvh

Asger Lind Krebs (sportsjournalist på Nyhedsavisen)
 
03.08-2007 | 11:11 af (Slettet bruger)
Bruger er blevet slettet.
03.08-2007 | 10:54 af (Slettet bruger)
Jeg må bemærke en vis dobbeltmoral her. Avisen har (fornuftigt nok) valgt at slå hårdt ned på bloggere der uden tilladelse bringe andres tekster og billeder. Men det gælder så åbenbart ikke for avisen selv, forstår jeg nu.

Jeg går ud fra, at der også vil være dele af de telefonsamtaler David Trads foretager som kunne have interesse for offentligheden. Er det så OK at jeg laver en aflytning?

Jeg synes iøvrigt det er interessant at høre, at Avisen blindt vil stole på materiale de får, selvom netop denne type materiale er uhyre let at forfalske på en måde hvor det i praksis er så godt som umuligt for Avisen at finde ud af det.

Er I også interesseret i kopier af Anders Fogh s emails med hans hemmelige mandlige elsker? Eller faktisk kan I bare sige hvad der skal stå, så fikser vi den ... :)
 
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste