Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Nye regler: Du må ikke arbejde

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Danskere bliver nu tvunget til at sige deres job op. DF erkender fejl.

8. juni 2010 kl. 22:44 Klaus Buster Jensen
Lone Grandt Jensen er en af mange danskere, der må sige sit deltidsjob op og blive arbejdsløs på fuld tid. Hun havde 22 timers rengøring om ugen, men det gav kun 9000 kroner om måneden. Dagpenge giver hende 13.000 rundt regnet.
Lone Grandt Jensen er en af mange danskere, der må sige sit deltidsjob op og blive arbejdsløs på fuld tid. Hun havde 22 timers rengøring om ugen, men det gav kun 9000 kroner om måneden. Dagpenge giver hende 13.000 rundt regnet. Foto: Adam Lehn
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Klaus Buster Jensen

De har et job. Men skærpede regler om dagpenge tvinger dem til at sige op og sidde derhjemme.

Det skyldes regler, som regeringen og Dansk Folkeparti strammede for to år siden: ledige gik fra at kunne få dagpenge på deltid i 52 uger til kun 30 uger.

Supplerende Dagpenge

 

  • Har du et deltidsjob, kan du få dagpenge for resten af timerne, du ikke arbejder.
  • For to år siden blev reglerne strammet.
  • 30 uger er loftet nu, før var det 52 uger.
  • Efter 30 uger kan du stadig få dagpenge. på fuld tid, men så må du til gengæld ikke arbejde

Når de ledige rammer loftet, er det alt eller intet. Enten skal de arbejde fuld tid eller være arbejdsløs fuld tid.

Læs også: Lone skal sige tre job op - nu arbejdsløs

Alene hos 3F, der dækker hver ottende dansker på dagpenge, er 1.346 personer blevet ramt af loftet.  Det giver store problemer i de områder i landet, hvor der er langt mellem nye fuldtidsjob for ufaglærte ledige, forklarer Jørgen Helledie, leder af 3F’s A-kasse i Frederikshavn.

Netværk går fløjten

”Stramningerne virker stik imod hensigten. Lidt arbejde er jo bedre end intet arbejde. Mange vælger at sige deres deltidsjob op, for de har simpelthen ikke råd. De forsøger at bidrage til samfundet, men det sætter reglerne en stopper for,” siger Jørgen Helledie.

Blandt hans medlemmer er 15 procent arbejdsløse, og han mindes ikke at have set et eneste ledigt fuldtidsjob i Frederikshavn siden nytår. Derfor er problemet for Lone Grandt Jensen, der fortæller sin historie i dag i Avisen.dk og andre, der stykker deres arbejdsliv sammen af flere deltidsjob, at de må sige deres job op og mister den kontakten til arbejdsmarkedet.

”Man får job gennem sit netværk, og for de her mennesker er deltidsjobbet deres bedste netværk. Men det mister de på grund af reglerne, siger Jørgen Helledie.

No regrets

Arbejdsmarkedsordfører for DF, Bent Bøgsted erkender, at de nye regler ikke virker efter hensigten. Men afviser, at lave dem om:

”Man skal ikke fortryde noget i politik, men jeg kan godt se, at det på nogen områder ikke har virket efter hensigten. Men regeringen vil ikke bløde op for reglerne,” siger Bent Bøgsted.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
08.06-2010 | 23:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
09.06-2010 | 12:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
09.06-2010 | 17:57 af Hanne Kappel
Man glemme inden på borgen, at man vi lever i de 2100 århundre og ikke i det 1800 århundre.
Husleje, varme, el med vidre kræver i dag to fuldtids indtægter for at familierne kan få det til at når sammen.
Man får ikke arbejdsgiver til at opnormire stillinger på 20-25 timer til 37 timer ved at stramme perioden for supplerende dagpenge og så tillader man enda at reduserer dagpengeperioden med 2 år og så hæver man timetallet for hvornår man kan få dagpenge igen for skalle to år.
Fatte man slet ikke at de jobs som mange af dem der er ledige kan klare ikke er der og måske ikke kommer igen fordi industrien fyre flere og flere,
Hvad med at kommer med udannelser plander, og arbejdspladser og løsninger på hvordan vi skal betale vores udgifter, når dagpengene er sluppet op efter vi er falder for dagpenger reglerne, til os der ikke er så kloge, som jer inden på borgen.
Der er mange personer der er ordblinde, talblinde, mangle sprogøre, de står sidst til at få jobs hvad vil i gøre for dem?
I kommer med nedskæringe men ikke med løsning forslag til hvordan der kommer flere arbejdspladser til landet som kan beskæftige de nævnte personer med flere.
Hvorfor lære man ikke af historien?
Hver gang der har været opgangs tider så kommer der nedgangs tidere og så skal man ikke giver skatteletters til højre og venstre nej man skal indverstere i hvordan beholder vi de arbejdspladser der er her og hvordan får vi flere til som også kan bruge dem der ikke er boglige stærke.
 
 
05.08-2010 | 01:44 af michael Sørensen
sjovt:)
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites