Halvdelen af os går rundt lykkelig uvidende om, at fradragsreglerne for pensionsopsparing blev ændret ved nytår. Og næsten ingen har kigget pensionspapirerne igennem.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk.

Fra 100.000 til 50.000 kroner

Den 1. januar blev fradragsloftet for ratepensioner halveret fra 100.000 kroner til 50.000 kroner. Det vil sige, at du ikke får fradrag af al pensionsopsparing over 50.000 kroner om året, som indbetales på ratepensioner.

De nye regler rammer alle, der tjener over 28.000 kroner om måneden. Det vil sige omtrent 300.000 danskere.

Men ifølge meningsmålingen er det kun 55 procent, der har opdaget, at reglerne er blevet ændret.

Bedøvende ligeglade

"Det afspejler, at flertallet ikke interesserer sig så meget for deres pension, som de egentlig burde," siger Kim Valentin, der er privatøkonomisk rådgiver fra Finanshuset Fredensborg.

Der er delte meninger om, hvor meget de nye regler egentlig betyder. Det skyldes, at de fleste pensionsordninger automatisk tilpasses, så alt over 50.000 kroner indsættes på såkaldt livrenteordninger, som ikke rammes af fradragsloftet.

Til forskel fra en ratepension, der udbetales med et fast beløb over en årrække på 10, 15 eller 20 år, udbetales livrenten med et fast årligt beløb, så længe man lever. Det vil sige, at dem der lever længe, får mere ud af ordningen, mens de kortlevende får mindre pension.

"I langt de fleste tilfælde sørger pensionsselskabet for, at justere ordningen, så opsparing ikke beskattes unødigt. Det er især dem, der laver frivillige pensionsindbetalinger, der skal se sig for," siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank.

Meget få har ændret noget

Mens få danskere har lagt mærke til, at reglerne er blevet ændret, er der endnu færre, der har foretaget sig noget aktivt i den forbindelse.

Kun otte procent har ifølge meningsmålingen kigget pensionsopsparingen efter i sømmene i anledning af det sænkede fradragsloft.

Det er en skam, mener Kim Valentin:

"Flertallet vil med fordel kunne bruge pengene på privat opsparing eller anden investering frem for livrente," siger han.

Alternativ opsparing kræver selvdisciplin

Hvis ikke man er bundet af en særlig pensionsordning gennem sin arbejdsgiver, kan man for eksempel overveje at afdrage gæld eller spare op på anden vis, lyder opfordringen fra Kim Valentin.

Professor Michael Møller fra Copenhagen Business School anerkender, at andre former for opsparing kan være en fordel, men mener dog, at de fleste pensionsopsparere kan tage de nye regler med ro.[pagebreak]

"For mange svage sjæle er det at indbetale til pension jo også en måde at sikre, at man ikke rører pengene før tid. Andre former for opsparing eller investering kræver både mere opmærksomhed og større selvdisciplin," siger han.

Det er dog tilsyneladende de færreste, der planlægger at indbetale mindre på pension for at bruge pengene andetsteds.

Ifølge samme undersøgelse forventer 61 procent af danskerne at indbetale det samme beløb på pension i 2012 som i 2011. Ni procent planlægger at indbetale mindre end sidste år, mens otte procent vil indbetale mere.