Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Nye fakta: Efterløn koster kassen

Start et spil på Spigo.dk
Spil
START SPIL

Danskere mellem 60 og 64 år arbejder langt mindre end i Norge og Sverige. Økonomiprofessor giver efterlønnen skylden.

30. sep. 2010 kl. 08:04 (opdateret kl. 08:39) • Jonas Sahl
Efterlønnen koster kassen for skatteyderne, dokumenterer ny beregning.
Efterlønnen koster kassen for skatteyderne, dokumenterer ny beregning. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jonas Sahl
Kontakt pr. e-mail

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

 Se alle artikler skrevet af Jonas Sahl

Statskassen går glip af 21,4 milliarder kroner på grund af efterlønnen, skriver Børsen på baggrund af beregninger foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev Samfund.info.

SE OGSÅ
Der venter 63.000 skattefri kroner til dem, der har indbetalt til efterlønnen hele tiden.

De mange milliarder er prisen for at de 60 til 64-årige forlader arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, lyder analysen, der sammenligner den danske tilbagetrækningsalder med vores nabolandes.

Herhjemme arbejder blot lidt mere end hver tredje mellem 60 og 64 år, 36,6 procent.

Det er langt mindre end i Norge og Sverige, hvor cirka 60 procent i den aldersgruppe går på job.

"Den væsentligste forklaring på at vi ligger så lavt, er efterlønnen. Vi har en flot erhvervsfrekvens for aldersgruppen under 60, og der er vi et af de lande, der gør det allerbedst. Det ændrer sig drastisk, for når man betaler folk for at blive væk fra arbejdsmarkedet, tager mange mod tilbuddet," siger CBS-professor og tidligere vismand Jan Rose Skaksen til Børsen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
TOPNYHEDER
Inspireret af blandt andet Fødevarestyrelsens kontroller vil en gruppe arbejdsløse nu give smileyer til jobcentre og private jobfirmaer.
SENESTE
MEST LÆSTE
Prinserne Nikolai og Felix måtte nøjes med en plads ved siden af deres bedsteforældre under dåbshandlingen i Møgeltønder Kirke.
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
30.09-2010 | 08:35 af Per Salting
Da ordningen begyndte og folk betalte mia. til opsparingen, skottede det ikke på alt det positive der blev talt om.
Glemte man at tage udbetalingerne med i beregningerne?
 
30.09-2010 | 10:09 af Jens-Jørgen christensen
Det har til alle tider været de der ikke har brug for Fællesskabet,
der kommer med alle bandbulerne mod en velfærds ordning
når man har millioner på kontoen er man total ligeglad med en
lavtlønnet sosuer,pensionist,førtidspensionist,folkepensionist
"Enhver er sin egen lykkesmed" er egoisternes top slogan
 
30.09-2010 | 10:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
30.09-2010 | 10:18 af Carsten Svendsen
Hvis efterløn koster kassen, så giv dem dog Jan Rose Skaksens akademikerløn - kassen er den samme!
 
30.09-2010 | 10:42 af gitte rasmussen
Hvis der er nogle der har snablen helt ned i statskassen så er det erhvervslivet, for de suger alle de tilskudsordninger de overhoved kan til sig, og det er ikke småpenge vi taler om.

Derudover sidder de selv samme erhvervsfolk med deres fede pensionsopsparinger og forlanger at den almindelige lønmodtager ikke må gå på efterløn, de er ynkelige at hører på, og de skulle hellere med et positivt sind være med til at yde til samfundet, og være åben for, at uddannelse og vækst er fremtiden, så vi kan beholde det velfærdssamfund som vi har i Danmark, frem for at fremstå som ynkelige griske erhvervsfolk. De ønsker fattigdom, for de vil have lønninger ingen kan leve for, brugerbetaling på alt lige fra sundhed til uddannelse, og samtidig have snablen helt nede i statskassen.

Jeg tror rigtig mange mennesker er godt trætte af deres ynkelige kritik af vores velfærdssamfund.
Så vi kunne jo starte med at fjerne alle tilskudsordninger til erhvervslivet inden vi afvikler velfærdssamfundet.
 
 
30.09-2010 | 11:08 af Kenneth Jakobsen
Afvikles alle erhverstilskud kan det finansiere en lettelse af selskabsskatten til 9%. Det kunne man passende gøre.

Deres pensionsordninger betaler de jo selv, ligesom vi andre betaler til vores ordninger. Og der er da stor forskel på, at gå på efterløn for andres regning, og trække sig tilbage for egne penge. Gu ønsker de da ej fattigdom. Fri løndannelse og brugerbetaling ville ikke skabe mere fattigdom. Tværtimod ville det inkludere langt flere i arbejdsmarkedet.

Det de kritiserer er ikke velfærdssamfundet som sådan, men den ubæredygtige størrelse og form det har nu.
 
30.09-2010 | 11:24 af gitte rasmussen
Det er ikke på andres regning, dem der går på efterløn har betalt til ordningen og derudover har de betalt deres skat som skal finansierer det velfærdssamfund vi har i Danmark.

Danmark er et velfærdssamfund om de liberale kan lide det eller ej, vi har i mange generationer udviklet et samfund hvor vi i fællesskab har betalt til disse velfærdsydelser, og det vil vi blive ved med, for som samfundet ser ud i dag, er der ikke flertal for at afvikle velfærdssamfundet.

Hos den voksende befolkning blandt arbejderne, fremstår de unge erhvervsfolk som ynkelige chefer der kun har et i hoved, lave lønninger og brugerbetaling. I gamle dage, havde vi erhvervsfolk der godt vidste, at samarbejde med faglige organisationer var vejen frem til den vækst vi havde brug for i samfundet. Det kunne den nye generation lære meget af.
 
 
30.09-2010 | 11:51 af Kenneth Jakobsen
Lad os lige skille tingene ad. Efterlønsbidraget betaler man, fra man fylder 30 år til man går på efterløn. Og lægger man det sammen, så er det dårligt nok, til at dække det første år. Og hvis der involveres skattekroner, er det jo netop for andres penge.

Jeg kender ingen som selv betaler skat? De tager selv via lønindholdelse. Fik man udbetalt hele sin løn, og selv skulle betale skatten over PBS, ville det være mere synligt hvor stor skattebyrden reelt er. Og så kunne det være vi havde, en mere livlig debat om skattetrykket.

Liberale stiller ikke spørgsmålstegn ved eksistensen af velfærdsstaten. Men vi stiller spørgsmålstegn ved størrelsen, og om det er realistisk at kan kan blive ved med at vokse så ukontrolleret som nu.

De faglige organisationer gavner bestemt ikke væksten herhjemme. Men det har stortset med lovgivernes og ordensmagtens billigelse, fået gennemtvunget deres dagsorden hos arbejdsgiverne. Så jeg forstår da godt, hvis arbejdsgivere ruller om på ryggen fra starten, for at få fred til at drive forretning. Uden at få saboteret driften med strejker, blokader og anden egoistisk adfærd.
 
30.09-2010 | 15:45 af Verner Andersen
Skille tingene ad? Jeg er mere til at holde tingene op mod hinanden. At talen aldrig falder på det rimelige i Danmarks 15000 landbrug i gennemsnit hvert år modtager 600000Kr i støtte. Modsat alle andre på overførselsindkomst, bliver der ikke modregnet, man får det fulde og uindskrænkede beløb, uanset hvad man ellers tjener. Hertil kommer bønder jo ikke ligefrem er kendt for at betale noget videre i skat, om overhovedet noget, dermed bidrager de på ingen måde til de 8Mia. de årligt samlet set modtager. Også her er det spørgsmål om at lønne sine folk på tinge. Derimod betales et specifict efterlønsbidrag af de som ønsker en sådan.
Men nu skal man jo også se på hvem der bringer til torvs, Børsen og Jan Rose Skaksen, tilknyttet Copenhagen Bisness School. Nærmere præsentation overflødig.
 
30.09-2010 | 15:52 af Kenneth Jakobsen
Fair nok jeg mener både langbrugsstøtten, og AL anden erhvervsstøtte skal afskaffes.
 
30.09-2010 | 13:43 af Britta Nielsen
Du har så evig ret, Gitte.
Jeg tror desværre bare at mange mennesker er for overbebyrdede med at prøve at overleve på arbejdsmarkedet, samtidig med at mange er blevet fuldstændig forblændet af af et materialistisk livssyn, der bygger på at rave til sig af alle mulige ligegyldige "forbrugsgoder" som man hverken bliver klogere eller lykkeligere af. F.eks er ordet solidaritet i dagens Danmark er nærmest blevet et fy-ord.
 
30.09-2010 | 10:57 af Bendt Søballe Kristensen
Nu skal man jo lige vide hvad efterløn er,Efter løn er en forsikring,mod at blive opslidt,som man betaler for,og man betaler skat af beløbet,og var beregnet til det Almindelige Lønmodtager ikke Selvstændige og Akedemikkere,og vedr reformer er der vedtaget reform af efterlønnen i 2006-Før var man fredet ved 50- 55 år nu er det 62 år for dem der ikke har Nyrups Efterløns garanti.
 
30.09-2010 | 11:05 af Bendt Søballe Kristensen
Vi kan jo godt her skælde efterlønnen ud,men man skal lige komme i hog at en del af overflytning af 90 tusind Dagpenge modtagere til Efterløn var for at give Plads for de unge Arbejdsløse,men det ligesom alt andet hjalp ikke en skid.
 
30.09-2010 | 12:59 af Jørgen Mouritsen
Efterlønsordningen blev vedtaget i november 1979 og trådte i kraft fra januar 1980. Det var i øvrigt mit forbund SiD - (nu 3F) der rejste sagen.
Hvordan/hvad der er sket siden er for mig unødigvendigt at tærske langhalm på ej heller, at drage paraleller mellem virksomstilskud og selskabsskatter, - men alene vil jeg holde mig til om Efterlønnen
skal bortfalde.
Som mangeårig fagforeningsmand vil jeg i dag mene, at vi ikke fortsat kan holde til, at man forlader arbejdsmarkedet som 60 årige - især ikke nu hvor vores nuværende økonomi ikke er den bedste her i landet. - Vi skal sikre størrre tilgang til erhvervslivet af folk i den arbejdsduelige alder - og de skal efter min opfattelse gerne blive ved til de er 67 år..
Derfor er jeg pt tilfreds med den velfærdsaftaleaftale der blev indgået i 2006 mellem V-K-O-S og de radikale om en stramning af både efterløn og folkepension.
Men jeg så gerne, at S tog snarligt initiativ til, at tage den op til justering hvad angår tidsforløbet - for efterlønsordingen gradvis til 62 år - i tidsrummet 2019 - 2022 og for folkepensionen tidsrummet
2024-2027 fra 65 år til 67 år.
Den periode må de involverede parter kunne tage op til genforhandling, så det træder hurtigere i kraft.
Min far og onkler osv. arbejdede til de var 67 år - og der var ingen Efterløn.
Men de klarede sig - de pev ikke.
 
 
30.09-2010 | 14:14 af Henny Nielsen
Igen ser vi, at det er lønmodtagerne, der er problemet. Men igen er det virksomhederne, der ikke har sørget for, at der er arbejde nok til alle.
Det regnestykke giver jeg ikke meget for. For hvor ser vi, hvor meget det offentlige sparer i arbejdsløshedsunderstøttelse og sygedagpenge på efterlønsordningen.

Der er IKKE arbejde til alle, og syge efterlønnere får IKKE sygedagpenge.
.
 
30.09-2010 | 14:34 af Kenneth Jakobsen
Der ER arbejde nok til alle, hvis man lade løndannelsen være fri.

Ingen andre steder ser man varer være i under eller overskud, sålænge priserne må tilpasse sig til forholdene. Hindrer man til gengæld priserne i at tilpasse sig, så har man til gengæld balladen.
 
30.09-2010 | 16:22 af Verner Andersen
Der har i DK været i praksis fri løndannelse siden Polen og de baltiske lande kom i EU, er der kommet flere arbejdspladser? er der kommet færre ledige? Er priser, terminer, byggeri og seviceydelser blevet billigere af den grund? Men hertil vil dit svar så være, så er lønnen for høj. Var tidligere på sommeren, dog i anden sammenhænge, sammen med to brødre, der drev hhv. stort landbrug og entreprenørvirksomhed udelukkende med underbetalt polsk arbejdskraft. Hvem, udover de to, blev rigere af det? Eks. i England og Irland er priser steget meget siden de kom i EU, UDEN lønnen for menigmand på nogen måde er fulgt med og uden der blev færre ledige, derimod er den rigeste del blevet endnu rigere, men Margaret Thatcher (og Ronald Reagan i USA) afskaffede middelklassen derved. Din samfundsmodel har ikke sin gang på jorden og får det aldrig, den er ren utopi.
 
30.09-2010 | 14:38 af Henny Nielsen
Vi har i årevis set, hvordan erhvervslivet med hård hånd har skrottet "det grå guld" - set, hvor svært det er for seniorer at komme tilbage i job, hvis de på den ene eller anden måde er havnet i arbejdsløshedskøen. Så det er kvalmende nu at se den hetz, der er på efterlønnerne.

Har man en sandfærdig undersøgelse, der viser, hvor mange seniorer, der frivilligt vælger efterlønnen som 60-årig på bekostning af et vellønnet job? Nej vel - hvorfor mon ikke? Sikkert fordi sådan én vil stoppe enhver kritik af efterlønsordningen. Vel at mærke hvis den - undersøgelsen - ikke viser en konklusion, der er givet på forhånd !!!

Der er INGEN økonomisk fordel ved at gå på efterløn som 60-årig. Tværtimod. Og hvor stor er den som 62-årig, hvis ens levetid bliver længere end anslået i pensionsordningen.

------

Jørgen Mouritsen drager paralleller til sin far m.fl. - TIDERNE var en anden dengang. Selv har jeg arbejdet med flere, der først gik på pension som 70-årige, og de fungerede udmærket. Dengang var der en helt anden respekt omkring ældre på arbejdsmarkedet. - ikke kun hos virksomhedsledelsen og -ejerne, men også blandt kollegaerne.
Min egen far blev som 60-årig midt i 60erne ramt af sygdom og uarbejdsdygtig til sit hårde arbejde, idet han som en af de første herhjemme fik indopereret en pacemaker. Dengang syntes vi, at det var tidligt.

TIDERNE er en anden i dag. Vi bestemmer som oftest ikke selv , om vi ønsker at forlade arbejdsmarkedet. Tro ikke altid på, når mennesker siger det modsatte. Det lyder pænere, når man siger, at man selv har valgt at gå på efterløn, fordi man har gjort sin pligt på arbejdsmarkedet.

PROBLEMET ER ERHVERVSLIVET - og hvorfor så det? Jo, fordi der ikke stilles krav til den om at skabe vækst og dermed flere arbejdspladser.
Systemet kan kun finde ud af at stille krav til arbejdsløse og syge på dagpenge. Og gøre de grupper til syndebuk for erhverhvslivets synder.
 
30.09-2010 | 19:28 af Verner Andersen
Norge og Sverige fremhæves med, at her er ældre længere på arbejdsmarkedet. I Sverige er arbejdsugen 40 timer, som DI og S-SF gerne så i DK for at redde økonomi og beskæftigelse. Alligevel er der i Sverige pt. næsten 500000 ledige, hvilket er mange, da man i Sverige har tradition for beskæftigelsesfremmende ordninger for at hindre høj ledighed. Men der har jo også været borgerlig regering i S de sidste 4-5år. Norge har høj beskæftigelse, men de er jo heller ikke med i EU.
En af årsagerne til såvel Sverige som Norge holder de ældre i arbejde er at tempoet der, er et ganske andet end i DK, stress og nedslidning forekommer sjældent. Hvorimod netop dette er en af årsagerne til
60-64årige i DK forlader arbejdsmarkedet.
 
07.10-2010 | 11:41 af Hanne Kappel
Aller jer der er sure på efterlønen og andre ydelser, hvorfor skaffer i ikke arbejdspladser til dem der ikke er boglig stærke. arbejde til dem der kan bruge hænderne uden at skal kune to andre sprog også. Skaf arbejder til dem der har en kronisk lidelse, for de bliver sorteret fra når der skal skaffes medarbejder.
Har man så været så uheldig at man ikke fik fodfæster efter den store ledighed i 80 erne så er man også 3 klasses arbejdskraft, som erhverslivet kun vil have når når der ikke er mulighed for at få det nabovirksomhen har.
Har man aldrig tænkt på at dem der ikke har flere års erhvervserfaring, det måske skyldes at de blev og bliver kasseret hver gang de søge job.
Så får man ikke erhverserfaring, hvis man altid skal modtyage svaret stillingen er besat til anden side.
 
 
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
OM AVISEN.DK | TIP REDAKTIONEN | ANNONCERING | BETINGELSER | KONTAKT OS
Avisen.dk ApS • Store Kongensgade 59B, 4.sal • DK-1264 København K • Tlf.: +45 27837130 • avisen@avisen.dk
CVR-nr. 31470021 • Ansvarshavende chefredaktør: Rasmus Emborg • emborg@avisen.dk
Jourhavende i dag:
Oliver Batchelor
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites