Der er nu opstået yderligere problemer med Storstrømsbroen.
Broen, der forbinder Sydsjælland og Falster, slår revner. Det har i forvejen lukket broen for togtrafik.
Men nye undersøgelser, som Banedanmark har lavet, viser, at broen har endnu en revne.
Områdechef i BaneDanmark Søren Boysen lover, at selvom det nu er anden gang på kort tid, at broen fra 1937 giver problmer, så skal den nok komme op i sædvanligt gear.
"Det vi finder lige i øjeblikket, sker som et led i det program, vi gennemfører. Vi går broen igennem med bland andet røntgen, visuelle inspektioner og matematiske gennemregninger. Så det er, som det skal være," siger han til Newspaq.
De nye problemer betyder, at Banedanmark nu lukker broen for togtrafik i yderligere tre uger.
Togpassager vil blive kørt med bus fra Vordingborg og over broen.
Det er Storstrømbroens svævefag, der er problemer med, oplyses det. Nu skal røntgentundersøgelser afsløre om, der er yderlige revner.