
Del på Facebook
Farvel til pipfugle-kurser. Farvel til studier i Hitlers håndskrift for arbejdsløse. Farvel til al meningsløs aktivering, der ikke bringer ledige tættere på beskæftigelse.
Sådan lyder udmeldingerne fra regeringens nye beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), der gør aktiveringsindsatsen til en af sine mærkesager.
”Enhver form for aktivering, der ikke bringer folk tættere på beskæftigelse eller afhjælper et socialt problem, skal ikke længere finde sted,” siger Mette Frederiksen i et af hendes første interview som minister.
Undersøgelse på vej
Den eksisterende aktiveringsindsats skal gås efter i sømmene, lover ministeren.
”Det kan man absolut forvente. Al den aktivering, vi sætter os i spidsen for, skal give mening og bringe folk i beskæftigelse,” siger Mette Frederiksen.
Mange arbejdsløse er ’ofre' for en aktiveringsindsats, der intet fører med sig, mener hun:
”Vi bliver nødt til at behandle mennesker med værdighed og ordentlighed. Det nytter simpelthen ikke noget, at vi bruger voksnes mennesker tid på noget, der ikke giver mening."
Offentligt løntilskud overlever måske
Vil kravet også gælde løntilskud i det offentlige, der er blevet kritiseret for sjældent at føre til ansættelse?
”Jeg vil ikke lægge mig fast på præcise elementer. Det, som jeg møder ind med førstedagen, er, at jeg har været tilskuer til aktivering, som ikke giver mening og som efter min mening umyndiggør voksne mennesker,” siger Mette Frederiksen.
Artiklen fortsætter...
En stor opgave
”Der er ingen tvivl om, at det at blive beskæftigelsesminister bliver en krævende opgave. Det bliver koblingen mellem vores overordnede økonomiske politisk – finanspolitikken, erhvervspolitikken og beskæftigelsespolitikken – der både skal få sat gang i hjulene igen og sørge for, at der bliver reel beskæftigelse. For det er det, der er en af Danmarks største udfordringer.”
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.