Arbejdere i Egypten skal straffes, hvis de deltager i strejker, der forstyrrer landets forretningsliv.

Dem, der organiserer arbejdsnedlæggelser, kan få op til et års fængsel samt en bøde på 445.000 kr. – et enormt beløb i et land, hvor 20 procent af befolkningen lever for 11 kr. om dagen.

Sådan lyder det i en ny lov, som Egyptens militærstøttede overgangsregering netop har vedtaget.

Strejker må stoppe

Regeringen blev dannet efter at en folkelig revolution i februar pressede den daværende præsident Hosni Mubarak til at gå af.

Revolutionen satte gang i en bølge af strejker i hele landet. Både den private og offentlige sektor er ramt.

Det er især fabriksarbejdere, postarbejdere, politifolk og hospitalsansatte, der har lammet landet. De strejkende kritiserer korruptionen på arbejdspladserne og kræver højere lønninger og bedre arbejdsforhold.

Men nu mener overgangsregeringen, at strejkerne må stoppe. Økonomien i landet halter efter de seneste måneders oprør. I stedet for den forventede økonomiske vækst på 6 procent for 2011, er væksten næsten blevet halveret på grund af manglende turister og udenlandske investeringer.

"Regeringen arbejder på en ny politik, der ser på beskæftigelse og lønninger. Det er i den forbindelse, at den har godkendt et lovforslag, der ville straffe nogle tilfælde af protest og strejker," skriver regeringen i en erklæring.

[pagebreak]Et skridt tilbage

Loven blev vedtaget i sidste uge og skal nu godkendes af de væbnede styrkers Øverste Råd, der derefter udsteder et dekret.

”Loven er klart et skridt tilbage,” siger Bahi El Din Hassan, der er direktør for Institut for Menneskerettighedsstudier i Kairo.

”Den krænker Egyptens ratificering af den internationale konvention om økonomiske og sociale rettigheder,” siger Hassan.  

[pagebreak]Tiden er til dialog

Den nye lov vækker også harme i den såkaldte 6. april bevægelse – en folkelig bevægelse, der er vokset frem siden 2008, hvor tekstilarbejdere i byen Mahalla, gik på gaden i protest mod arbejdsforhold og ringe lønninger. Bevægelsen var en af hovedaktørerne i revolutionen, der ramte landet i januar.

”Vi er imod enhver lov, der begrænser egypternes ret til at udtrykke sig på den måde, de mener er bedst,” siger Mohamed Abel fra 6. april bevægelsen. Han tilføjer dog, at det er bedre at bruge tiden på at gå i dialog om reformer end at protestere.

"Tiden er ikke inde til at planlægge økonomiske protester. Det er bedre, at regeringen går i dialog med de sociale bevægelser og tænker på, hvordan man løser problemer og udfordringer," siger han.

Nye partier tilladt

Sideløbende har regeringen imødekommet folkets krav om frihed til at lave politiske partier. Egypterne stemte fornylig for en række ændringer til landets konstitution, der netop gør dette muligt.

Regeringen fastholder dog forbuddet mod politiske partier, der diskriminerer på grund af religion, køn, etnisk oprindelse, race og sprog.

Parterne må være åbne omkring deres pengesager og organisationsopbygning, og der er brug for 1.000 medlemmer fra mindst 10 egyptiske provinser for at starte et parti.

Nye partier skal give meddelelse til et udvalg bestående af en højtplaceret dommer og to medlemmer af Egyptens statsråd. Desuden er det ulovlig at modtage gaver fra udlændinge eller udenlandske regeringer, fastslår regeringen.