Regeringen vil tirsdag morgen genopfinde sig selv med en stor ministerrokade, hvor kun få ministre vil beholde deres hidtidige kontor.
Derfor svirrer rygterne her mandag aften om, hvem hvilke navne der skal trykkes på landets fineste visitkort fra i morgen, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ventes at præsentere et nyt ministerhold.
Her giver Newspaq et overblik over de bekræftede rygter.
Gitte Lillelund Bech (V) bliver den nye kvinde i Forsvarsministeriet efter Søren Gade har valgt at kvitte jobbet.
I den brede offentlighed er Lillelund Bech ret ukendt. Indtil i dag har hun været formand for Det udenrigspolitiske Nævn.
Samtidig er det bekræftet at den københavnske profil og udenrigsordfører Søren Pind (V) indtræder i regeringen som ny udviklingsminister.
Skatteminister og næstformand i Venstre Kristian Jensen forlader jobbet som skatteminister og bliver ny gruppeformand for Venstres folketingsgruppe.
Netmedierne flyder i det hele taget over med forlydende mandag midnat.
Det har længe været sagt på gangene på Christiansborg, at den konservative leder Lene Espersen skal overtage jobbet som udenrigsminister fra Per Stig Møller (K).
Og skal man tror snakken mandag aften, så holder den sang vand. Per Stig vil nemlig blive ny kulturminister. Dermed overtaget han jobbet fra Carina Christensen (K).
Brian Mikkelsen (K) skal ifølge rygterne overtage Espersens job som ny økonomi- og erhvervsminister.
Det forlyder endvidere, at Karen Ellemann (V) skal være ny miljøminister.
Endelig meldes Ulla Tørnæs (V) færdig som udviklingsminister.
Hans Christian Schmidt (V) bliver ny transportminister.