Med sin syvende sæsontræffer reducerede den danske landsholdsangriber, Nicklas Bendtner, til 2-3 i Birminghams udekamp mod Southampton. Målet faldt efter 68 minutter og skabte ny spænding, efter at Southampton havde ført 3-0 efter blot 20 minutter.
Desværre endte målfesten med et nederlag på 4-3 til danskerklubben, der dog stadig har kontakt med den absolutte top af den næstbedste engelske række.
Hvis det bliver til oprykning for den ambitiøse klub, kan Nicklas Bendner, der ejes af Arsenal, meget vel blive tilknyttet klubben permanent. Klubbens ejer er i hvert fald klar til at smide 33 millioner kroner på bordet for den 18-årige bomber, skriver engelske medier.