Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ny Alliance har rundet 6.000 betalende medlemmer

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Trods medlemmer der gik under navne som Anders And, Peter Sellers og Marianne Jelved, har Ny Alliance snart rundet 6.000 betalende medlemmer, og de har dermed efter to døgn overhalet Enhedslisten.

> Læs alt om Khaders nye parti og de politiske følger 

9. maj 2007 kl. 13:31 Marie Kristensen
Del på Facebook

Ny Alliance har medvind. Foreløbig har 14.000 meldt sig under fanerne og heraf har 6.000 allerede betalt kontingent. 

Det betyder, at partiet har overhalet Enhedslisten med omkring 2.000 medlemmer og med hastige skridt nærmer sig De Radikale, der har knap 10.000 medlemmer.

Men der skulle grovsortering til, før det reelle tal var på plads. Indtil videre er 1.200 medlemmer blevet sorteret fra. Det har dels været folk, der har tilmeldt sig flere gange, og muntre sjæle, der har budt ind med navne som Anders And, Peter Sellers og Marianne Jelved.

- Sådan er det jo, det er vilkårene. Så håber vi bare ikke, det stadig er sjovt om tre dage, siger Ingrid Reumert, der er pressekoordinator for Ny Alliance, der fortæller at Ny Alliance løbende sorterer vildfarne navne fra.

På partiets hjemmeside kan man følge antallet af medlemmer, der har skrevet sig op som medlemmer, men endnu ikke betalt. Her er tallet nu over 14.000.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
09.05-2007 | 14:14 af Bjarne Thyregod
Har du spurgt om der er indgået betaling fra 6000 medlemmer til NA.

Lyder for mig som en meget hurtig betaling som hverken giroindbetalinger eller banker har praksis for.
 
09.05-2007 | 14:22 af Lars Nielsen
Godt nok er rønnebærrene åbenbart sure hos Enhedlisten, men de fleste af de nye medlemmer betaler nok kontingentet via netbank. Hurtigt og sikkert.

Ikke noget der rigtigt slog igennem i USSR tiden, så det bruger i vel ikke i Enhedslisten.
 
 
09.05-2007 | 14:33 af Karin Bennedsen
Med 6000 medlemmer, der her betalt kontingent = 1,2 mio. kr., er der da råd til at komme videre med underskriftindsamlinger m.v.

Så må man håbe for NA, at der også melder sig nogle, der vil være med til at lave lidt benarbejde.
 
09.05-2007 | 16:20 af Torben Andersen
Nu kender jeg ikke til praktikken i detaljer omkring underskriftsindsamlingen, men jeg synes det er en meget interessant vinkel, at invitere folk til at bestille blanketter på nettet.

Jeg er ikke er sekund i tvivl om, at det er langt nemmere at "høste" 20.000 underskrifter ad den vej, end ved at sende hundreder af frivillige ud på gader og stræder !

Velkommen til fremtiden.
 
10.05-2007 | 10:22 af Klaus Kaan
Bjarne: Jeg meldte mig ind på hjemmesiden og modtog kort efter en mail med det kontonummer pengene skulle overføres til. Så var det jo bare at gå på netbank og lave en overførsel. Det tager så vidt jeg ved ca et døgn for pengene at nå frem på den måde.
 
10.05-2007 | 18:09 af Bjarne Thyregod
Klaus Kaan - Der findes en række regler for netbankoverførsler.

Afhængigt af tidspunkt på dagen går der + 1 dag i såvel eget som fremmed pengeinstitut.

Afhængigt af om det er eget eller fremmed pengeinstitut går der + 1 dag.

Partiet præsenteres kl. 13.30 d. 7.5. Herefter bliver hjemmesiden og indmeldelser muliggjort.

Derfor min undren over de angiveligt 6000 betalte kontingenter d. 9.5 kl.13.30.
 
10.05-2007 | 18:10 af Pelle Dam
Hvis man indbetaler pengene inden kl. 17 (typisk) har modtageren dem næste morgen kl. 8.
 
 
10.05-2007 | 18:25 af Karin Bennedsen
@Torben

Du tager fejl, hvis du tror man kan skrive sig på en tilmeldingsliste via nettet.

Hver enkelt stiller skal udfylde en blanket (på papir), der så skal sendes til det lokale Folkeregister. Her skal stillerens navn og adresse have en påtegning om at være korrekt. Herefter sendes blanketten tilbage til stilleren, som så kan sende den til partiet. Først da, er man en fuldgyldig stiller. Meget omstændeligt.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites