Skrevet af Nis Kielgast | niki@avisen.dk
Nyhedsavisens udsendte medarbejder

MOSKVA, RUSLAND: Med den højeste valgdeltagelse siden begyndelsen af 1990’erne mødte russerne søndag op for at vise deres støtte til præsident Vladimir Putin og hans parti, Forenet Rusland.

De tidlige exit polls fortæller, at omkring 60 procent af russerne har stemt på Putins parti, Forenet Rusland. 

Den massive valgsejr ved parlamentsvalget er en hyldest til manden, der med hård hånd har styret landet ud af økonomisk krise, mens han har skrabet magten til sig.

Spørgsmålet er nu, hvad Vladimir Putin vil bruge folkets tillidserklæring til. Hans periode som præsident udløber næste år – og Putin kan ikke vælges endnu engang, da en russisk præsident ikke må sidde tre perioder i træk.

I et land, hvor præsidenten har næsten al magt, har en retrætepost i det russiske parlament, Dumaen, næppe Putins interesse. Men der er andre muligheder, og de kommende uger vil vise, hvordan Putin vil sikre, at Rusland styres efter hans ønsker mange år endnu.

Smut hul i loven

Der er flere måder, Putin kan vende tilbage på præsidentposten. Da præsidentvalget blev udskrevet til marts, kom det frem, at et smuthul i valgloven faktisk tillader Putin at stille op som præsident, hvis han vælger at gå af i løbet af december.

Så vil premierministeren nemlig blive indsat som midlertidig præsident, og Putin vil teknisk set få en frisk start, så han ikke sidder mere end to perioder i træk.

Selvom det er teknisk muligt, tror eksperterne ikke på den løsning.

»Sidste år havde Putin chancen for at få ændret grundloven, så han kunne få lov til at stille op for tredje gang i træk. Der var folkelig opbakning og politisk flertal for det, men han afviste forslaget. Det er ulogisk, at han så skulle prøve at bruge et smuthul i reglerne nu,« siger Lilia Shevtsova fra den politiske tænketank Carnegie Moscow.

Præsident på orlov

Det er mere sandsynligt, at Putin vælger at tage en kort orlov fra præsidentposten eller vælger en helt anden måde at få indflydelse på, vurderer de eksperter, som Nyhedsavisen har talt med.

Det bliver ikke svært. Som leder af Forenet Rusland er det nærmest en formalitet for Putin at vælge sin efterfølger på præsidentposten, især fordi han har nok folkelig opbakning til at kunne få russerne til at stemme på sin favorit.

Derfor kan det tænkes, at Putin vil lave en studehandel med sin præsidentkandidat og sikre, at vedkommende træder tilbage før tid, så Putin kan blive valgt igen. Men det forudsætter, at han overhovedet har lyst til at fortsætte som præsident.

Nationens leder

Med den folkelige opbakning, Putin nyder lige nu – han er faktisk den mest populære statsleder i verden – har han også en anden mulighed. I de russiske medier tales der meget om, at Putin kunne indtage rollen som national leder . Det betyder, at han vil have magten i praksis, uden at sidde på en officiel post.

»For Putin er det vigtigst at sørge for at give magten videre på en måde, hvor han sikrer sin egen rigdom og sikkerhed. Med valgsejren vil han være i stand til at give magten videre til folk i sin egen kreds, og så kan han tillade sig at trække sig ud af politik i løbet af nogle år uden at frygte for sin egen situation,« siger den politiske kommentator Nicolai Petrov.

Favoritten til at overtage præsidentposten efter Putin er den 54-årige vicepremierminister, Sergej Ivanov, der ligesom Putin har en fortid i KGB. Han betragtes som en stærk politiker, der vil adlyde Putin og beskytte den nuværende magtelite.

Om Putin er klar til at give magten videre, får vi først at vide senere. Først skal han fejre sin gigantiske valgsejr.