I dag må man
gerne ryge sine smøger på værtshuset, hvis bare det er mindre end 40
kvadratmeter.
Om halvandet
år er det forbudt.
I hvert fald hvis smøgernes fremtid skal bestemmes af Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen.
- Den
nuværende rygelov duer ikke. Tiden er løbet fra den. Man bliver jo ikke mindre
syg af røgen, bare fordi man sidder på et lille værtshus, siger hun til
Berlingske Tidende.
Om halvandet
år skal den nuværende rygelov evalueres – og der vil det være passende med et
totalt forbud, foreslår Venstre.
S vil gerne forbyde røg
Og der er
opbakning fra blandt andre Socialdemokraternes medlem af sundhedsudvalget Lone
Møller.
- Alle
troede jo, at der blev krig, da man indførte rygeforbud i Irland. Det blev der
ikke. Tværtimod er alle rigtig glade for det, siger Lone Møller.
Selvom landets
restauranter og værtshuse har brugt 177 mio. kr. på at indrette rygerum og
udendørs rygefaciliteter, så ser brancheorganisationen Horesta frem til nul
røg.
- Langt de
fleste gæster har taget de nye rygeregler til sig og vil også affinde sig med
et totalforbud, siger direktør Lone Njor Hulth til Berlingske Tidende.