Eftersøgningen af de fire danske unge, der onsdag kæntrede i en båd i Norge, er definitiv slut.
Det fortæller indsatsleder Tor Damkas fra norsk politi til politiken.dk.
"En taske blev fundet forleden, men ellers bliver der ikke gjort mere. Brandvæsnet har været ude i dag, men vi har desværre ikke fundet noget," siger han til netavisen.
Torsdag stoppede politiet egentlig med at finde de fire århusianske drenge i live, men siden har lokale fortsat eftersøgningen.
Men nu har alle altså opgivet håbet.
To af de unge mænd overlevede, selvom båden forulykkede, hvoraf den ene - Søren Thuesen - efterfølgende er blevet omtalt som en helt, da han svømmede omkring seks kilometer for at hente hjælp.
Ingen af de unge havde redningsvest på, da de sejlede ud for at fiske. Og kort tid efter, de var kommet til havs løb båden tør for benzin.