Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 11. marts 2008, kl. 06:23
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this

Norge vil forbyde plastik- poser – Danmark nægter

Norges miljøminister vil forbyde salg af plastikposer på grund af forurening. Danmarks miljøminister Troels Lund Poulsen (V) vil ikke gøre noget

Norges miljøminister vil forbyde salg af plastikposer. Men i Danmark skal forbrugerne stadig have lov til at bære varer hjem i de miljøfarlige poser. Erik Solheim udtalte i går i norsk fjernsyn, at han har sat en undersøgelse i gang.

Formålet er at undersøge om et forbud imod plastikposer kan indføres.

»I Kina forbyder de plastikposer, og i Australien drøftes det, om plastikposer skal forbydes. Vi kan ikke være dårligere«, siger Erik Solheim til NRK, Norges statslige radio og tv.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) mener ikke, at Danmark skal gøre det samme.

Mindre plastik generelt

»Det er kun en dråbe i havet, og jeg vil hellere fokusere på det grønne ansvar og emballageforbrug generelt.«

Plastikposer udgør 8.500 ton plastik om året i Danmark, hvorimod emballage udgør 14 millioner ton plastik.

For tiden undersøger en gruppe under miljøministeriet, hvordan emballageforbruget kan nedbringes.

Direktør for Miljø og Fødevarepolitik for Coop, Mogens Werge, opfordrer forbrugere til at huske stofposen, når de er ude for at handle:

»Vi udbyder plastikposer, for at kunderne skal have noget at bære varerne hjem i. Men vi opfordrer dem også til at huske stofposen.«

Troels Lund Poulsen husker også selv muleposen, når han er på indkøb.

»Det ved alle, der kender mig,« siger han.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.