Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Nej - jeg har ikke et job til din søn!

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Forældre søger fritidsjob til deres teenagere. Derfor gider ingen ansætte dem. Pinligt og typisk, siger ekspert.

13. dec. 2010 kl. 09:27 Christian Kloster og Sebastian Mogensen
Det er pinligt og misforstået godhed, når forældre – altså mennesker – anser deres børn for at være hjælpeløse fugleunger, som ikke magter selv at ringe og spørge til et job, mener ekspert.
Det er pinligt og misforstået godhed, når forældre – altså mennesker – anser deres børn for at være hjælpeløse fugleunger, som ikke magter selv at ringe og spørge til et job, mener ekspert. Foto: Colourbox
Del på Facebook

"God eftermiddag. Vores 16-årige søn Silas-Matthias søger job hos Dem i Føtex. Han kan tiltræde omgående, er høflig og arbejdsom, men tåler ikke berøring med kundetoiletter."

Bomuld og helikopter
  • I bl.a. Danmark betegner 'Curling-forældre' mødre og fædre, der løber foran deres børn og fejer for dem, så de ikke skal møde vanskeligheder på deres vej.
  • I Storbritanien kalder man dem 'bomulds-forældre', fordi, de "pakker børnene ind i vat"
  • I USA hedder de 'helikopter-forældre', fordi de våger over deres børn.

Såkaldte curlingforældre, der løber og fejer foran deres børn for at beskytte dem mod udfordringer, kimer danske butikker ned for at høre, om der skulle være et fritidsjob til deres halvvoksne børn.

Men forældrenes taktik slår fejl.

Avisen.dk har ringet til de personaleansvarlige i 15 supermarkeder over hele landet.

"Noget pjat"

12 steder siger de, at mødre og fædre konstant henvender sig. Det sker oftest telefonisk men også ved at møde op i butikken på vegne af sine teenagere.

"Det sker tre-fire gange ugentligt, og det er altså noget pjat, for det burde de unge selv kunne gøre," siger Sune Hørning, der er chef i Føtex i Risskov ved Århus.

"Teenagerne sidder dagen lang foran computeren, mens forældrene i desperation knokler for dem og ringer hertil for at søge job," siger Bertil Buchhave, butikschef i Superbest i Rungsted.

"Men de unge må altså selv ringe, hvis de ønsker et job," fastslår Bertil Buchhave.

Til ulempe for teenageren

Nogenlunde samme opfordring kommer fra de øvrige 12 butikker. Faktisk fortæller de, at det forringer en teenagers jobchancer, hvis mor giver indtryk af, at hun er overbeskyttende.

"Ja, selvfølgelig. Det er da pinligt og til ulempe for teenageren," siger Jens Winter, der rådgiver forældre til teenagere.

"For naturligvis tør ingen løbe den risiko at ansætte et halvvoksent menneske, som man kan forudse bliver en besværlig medarbejder, fordi mor eller far konstant ringer og skælder ud over, at barnet bliver beskidt af at arbejde med pantflasker," siger han.

Misforstået godhed

Han synes, at det er helt typisk, når den forældregeneration, der har teenagebørn i dag, i misforstået godhed ringer til brugsuddeleren på teenagerens vegne.

"Disse curlingforældre beskytter deres børn, som var de hjælpeløse fugleunger," siger han.

"I stedet skal de hjælpe og vejlede børnene til selv at tage initiativ. Ellers lærer de aldrig at stå på egne ben," siger Jens Winther, der er forfatter til bogen 'Hjælp, jeg har en teenager i huset'.

"De kunne hjælpe konstruktivt ved at køre barnet ned til det supermarked, hvor barnet søger job - eller læse korrektur på en ansøgning," foreslår Jens Winther.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
13.12-2010 | 06:03 af Carsten Munk
Problemet er forældre, som ikke tager sig af sine børn. Børnene skal nok overleve at mor og far har været lidt for beskyttende.
 
13.12-2010 | 08:25 af Knud Sandbæk Nielsen
Og den måde, vi har indrettet samfundet på, er slet ikke et problem? Hvad så med at skaffe alle i arbejde, så skal du se inflationen på himmelflugt! Vi er nødt til at have arbejdsløse. Krisen viser jo blot, at alt det lort folk arbejdede med, ikke havde al den værdi, vi tillagde det. At efterspørgselen blot var et symptom på den alt for høje fart, økonomien har på i opgangstider - en fart der svarer nøje til faldhastigheden i nedgangstider. På tide at vi alle "spekulerer" lidt på dette.
 
 
13.12-2010 | 08:28 af Knud Sandbæk Nielsen
Nu mærker kineserne følgerne af fremgang: lønstigninger, inflation og udhuling af "værdierne". Og det hele er et spil for akkumulator-investorer verden over, hvis funktion er at ophobe pengene, så de fattige stadig gider arbejde for dem, for dem.
 
 
13.12-2010 | 08:30 af Knud Sandbæk Nielsen
Det er hasard. Og når folk falder af i svinget, dør de gerne...
 
 
13.12-2010 | 08:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.12-2010 | 08:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.12-2010 | 08:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.12-2010 | 10:50 af Finn M
Ja så.
Ingen af jer har forstået budskabet.
Ingen af jer har børn i 14-17 års alderen.
Ingen af jer ønsker et job til jeres børn.
Ingen af jer ønsker en fremtid i erhvervslivet til jeres børn.
Ingen af jer har fyret jeres ærlige mening af.
Hvis en af ovenstående sætning er rigtig forstår jeg jeres foragt for virkeligheden. Ellers vil jeg bare nævne at artiklen er anbefalet og 100% rigtig.
 
13.12-2010 | 12:50 af Jan Kauffmann
Jeg har selv tidligere været selvstændig.
Ville aldrig ansætte en ny medarbejder, der ikke selv er i stand til at søge arbejdet.
 
 
13.12-2010 | 13:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.12-2010 | 13:30 af Jan Kauffmann
Lidt om mit arbejde som ung.
Som 13 årig flaskedreng i Irma. Som 15 årig klargøring hos Mercedes (Bonsted Pedersen).
Disse job har jeg selv søgt uden mine forældres medhjælp.

I grunden tror jeg godt de unge selv kan søge og informere sig om der er fritidsjob.
Som tidligere selvstændig har jeg den holdning, at kan man ikke selv søge og informere sig, så bliver det nok heller ikke en god selvstændig medarbejder. En medarbejder der kan tænke og handle.
 
 
13.12-2010 | 13:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.12-2010 | 14:00 af Jan Kauffmann
Jeg tror altså ikke på, at unge i alderen 14 - 16 år er mindre kapabel en tidligere generationer af unge.

Hele problemet er forældrene er ikke tør eller tror deres unge selv kan. Derfor overbeskyttelse. Jammen disse unge for da et kæmpe chok når de som voksne møder en verden hvor mor og far ikke længere kan holde dem i hånden.

Noget helt andet er, at det må da være pinligt for den unge, at mor og far konstant lurer i skyggen, uanset hvor velmenende det er fra forældrenes side.
 
 
13.12-2010 | 14:03 af Finn M
Det lyder som om du har børn der føres frem med penge og alt udstyr uden at de behøver at tænke selv. Du fejer foran dem lige som man gør i curling. Der er rigtigt meget der tyder på at den slags unge ender i store problemer når de flytter hjemmefra/hvis de gør. Fortsat god fornøjelse med opdragelsen.
 
13.12-2010 | 14:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.12-2010 | 20:33 af Liliane Morriello
Nu er det jo ikke sikkert det lige er sådan, at de personaleansvarlige har svaret, dette er en overskrift fra en journalist der har lavet en rundspørge. Jeg mener det bedste svar til en forælder der ringer på deres børns vegne, ville være at sige at hvis sønnen eller datteren ønsker sig et arbejde, så må de selv henvende sig.

Mvh
 
 
13.12-2010 | 13:33 af Bitten B.
Mine børn har stort set haft fritidsjob siden de blev gamle nok. Selvfølgelig er job noget de søgte selv. Mor og far skal vel heller ikke med på arbejde. Det er ærgerligt at nogle forældre slet ikke pepper deres børn til at blive selvstændige. Jeg forstår godt at ingen vil ansætte børn der er så uselvstændige. De kan jo ikke engang være sikre på at arbejdet overhovedet er barnets eget ønske.
 
13.12-2010 | 13:53 af Jan Kauffmann
Det er godt Bitten B, at du har opdraget dine børn til at blive selvstændige individer, hvilket vil hjælpe dem langt i deres fremtidige liv.

Forældre burde få mere tiltro til deres børns egen kunnen, og når man begiver sig ud i verden, ja så får man engang imellem en over snuden (afvisninger). Det er en del af det at blive et helt menneske, og ikke skal hænge i forældres skørter lang op i teenage årene.

Såfremt man ikke lærer selvstændighed i de unge år, så lærer man det aldrig. Så udvikler samfundet sig til et samfund, hvor man skal have støttepædagog fra vugge til grav.
 
 
13.12-2010 | 21:40 af Majbritt Nielsen
Jeg må så med skam åbentbart, indrømme at jeg fik fritidsarbejdet dikteret af min far. Je ghavde egentligt ikke ønske om at have et fritidsarbejde. O g jeg havde heller ikke de store udgifter. Men en dag kom min far hjem og sagde han havde talt med en kollega.
De manglede hænder til at pakke frugt og grønt. Så jeg havde fritidsjob i ca 3 år. Hvor jeg en dag efter skole og om lørdagen tog ind på grønttorvet til kl 5 om morgen og pakkede til ca 12 -15.00.
Hi, hi. Jeg kan så se at jeg er ildestedt når jeg er så uselvstændig.

Nå men det slog med flere hestelængder at dele aviser ud. Det gad jeg godt nok ikke. Man skulle jo ud i regn og slud, også. ;) ;) ;) ;)
 
 
13.12-2010 | 22:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.12-2010 | 14:26 af Liliane Morriello
Man kunne jo spørge sig selv om børnene er modne nok til at påtage sig det ansvar det er at få et arbejde, hvis de ikke selv kan gå ud og søge sig et job? Hvis jeg var personalechef ville jeg have min tvivl.

Mvh
 
 
13.12-2010 | 14:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.12-2010 | 15:02 af Finn M
Hej HP
For mig lyder det som om at du ikke har været ude i det virkelige liv de sidste par år. Den lidt grovere indstilling til ansættelse er vel sket inden for de sidste fem år. Den gælder faktisk også for voksne, hvor der altid kræves straffeattest og alverdens CV. Jeg tror at du bliver nødt til at lære det.
 
13.12-2010 | 20:23 af Liliane Morriello
Nu er der jo stor forskel på en 9-årig og en 14-15 årig, ligesom der nok er stor forskel på dengang og nu. Jeg havde selv mit første betalte job som ni-årig, med at dele reklamer rundt for vores lokale købmand, hver onsdag eftermiddag og jeg fik fem kroner for at dele ca. 500 reklamer rundt.
Mvh

Mvh
 
 
13.12-2010 | 14:44 af Bitten B.
Enig Lilliane.
 
13.12-2010 | 14:52 af Bitten B.
HP nu er 9-årige jo ikke i arbejde i dag. Det handler om at kunne tage ansvar. Og der kræves immervæk også af flaskedrenge at man kan forvente, at de kan tage ansvar nok til at møde op når de skal. Der er jo desuden andet job end at være flaskedreng. To af mine drenge arbejdede i kolonialen i Føtex fra de var 14. Arbejde de selv havde ordnet. Og der var der i høj grad tale om at tag ansvar. Fra 16 år var de ofte også i kassen eller tobaksafdelingen. Der blev stillet krav til dem, ja. Fordi de kunne leve op til dem, fik den ældste også lov at blive mens han læste HHX selvom han fyldte 18 år i mellemtiden. Den yngste flyttede så pga skolevalg inden han nåede dertil, men jeg er sikker på, at også han havde fået lov at blive efter de 18 år. I øvrigt betyder modenhed også at kunne sige fra når kravene er urimelige.
 
13.12-2010 | 15:08 af Isabelle Mandel
Stakkels egern, HP, der skulle sættes i cykelfælge :o)

Jeg kommer til at tænke på en bemærkning fra min dengang ti-årige søn, da jeg belærte ham igen og igen og igen om, hvordan man agerede som cyklist i en rundkørsel. Til sidst kiggede han træt på mig og spurgte: Tror du, jeg er døv, eller tror du, jeg er dum?
 
 
13.12-2010 | 19:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.12-2010 | 19:52 af Bitten B.
Enig Per det virker underligt med nye der dukker op, og tror de ved alt om alle.
 
14.12-2010 | 08:11 af Finn M
Ja det er ærgerligt at der kommer nye og bryder idyllen. Og til Per. Du skyder mig i skoene at jeg ved alt ud fra de linjer jeg læser. Jeg spørger så, hvis det ikke er de linjer I skriver vi kan argumentere om. Hvad er det så? Og jeg ved ikke alt. Jeg ved det jeg selv har prøvet og det naboen har prøvet med sine børn. Naboen kunne selv finde arbejde til sine børn, men måtte opgive efter omkring 35 ansøgninger. Jeg har prøvet at lære mine børn lidt selvstændighed hvilket gav pote med job efter 2 forsøg (uden forældre) for begge børn.
Jeg læser dog i min øresnegl at jeg ikke står helt alene med mit standpunkt. Men de andre er vel så også alvidende?
 
14.12-2010 | 08:22 af Lars Nunnegaard
Det er da meget rart med nye debattører, som kan komme med andre vinkler på sagerne. Det skal man da ikke frygte. Det er berigende!
 
 
13.12-2010 | 19:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.12-2010 | 19:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.12-2010 | 10:55 af Maria Kvolbæk
Curling-forældre hjælper ikkke deres børn,til at blive selvstændige og til at kunne klare op og nedgang i livet,ved at "holde dem i hånden" når livet er "fremtiden" som voksen og jobsøgende.
Men ved at være der -lyttende-støttende og ved at vise ens børn tillid og respekt-DE KAN SELV og det "modner dem på livets vej.
Sådan har jeg selv opdraget mine børn ...de har haft fritidsjob de selv søgte og alle tre fået en god uddannelse.
 
 
14.12-2010 | 10:59 af Jan Kauffmann
Og som lærere i Folkeskolen ligeså oplyser, skaber disse Curling-forældre problemer i undervisningsøjemed.
 
 
14.12-2010 | 17:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.12-2010 | 17:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.12-2010 | 17:47 af Bitten B.
Per som jeg ser det er det en forældreopgave at støtte sine børn i at blive selvstændige og i så stor udstrækning klare at ordne ting selv. At forberede dem på at blive voksne. Det er ikke noget der sker pludseligt nattil til deres 18- års fødselsdag. Vi er vel alle et eller andet sted høneforældre, men den del tror jeg på at man for barnets skyld, må pakke væk af hensyn til barnet. Og i stedet peppe og opmuntre dem til at klare ting selv, ellers får de det forbandet svært senere i livet. 14- 15- årige kan rigtig meget selv. HVIS de får lov. Mange i den alder render til drukfester og mener selv de er vanvittigt voksne når det kommer til den slags, men forvandles pludseligt til små pattebørn når det gælder andre ting. Langt de fleste søger også job selv, og når man står med valget mellem en der har vist eget initiativ og en der har sendt mor eller ar i byen for sig, kan man være evigt forvisset om, at det er den, der selv har søgt der får jobbet.
Mine børn har af og til jamret overr ting der ikke var rimelige, hvor jeg tilbød at tale med deres chef. Og når det kom dertil rankede de ryggen og sagde fra, de skulle nok takle det selv. Hvorefter de selv fik trådene redt ud. Og de voksede for hver gang de havde klaret det, og ting faldt på plads. Den erfaring og oplevelse synes jeg man fratager dem ved altid at gå ind og glatte ud for dem. Jeg har også forlangt at de selv ringede og sygemeldte sig ved sygdom med undtagelse af en gang hvor min søn lå på sygehus med mistanke om hjerneblødning. For også det er en del af ansvaret med at påtage sig et job. På den anden side har jeg aldig opfordret dem til at tage job. De har søgt det fordi de selv ønskede det.
 
16.12-2010 | 14:57 af Kevin Rebsdorf
Nu er det "voksne" mennesker der primært har kommenteret hele vejen igennem, hvilket er lidt komisk taget pointen i betragtning, så jeg vil lige vise jer en 15 årig drengs vinkel på historien: http://www.youtube.com/watch?v=qq3D0ZP8ebE
 
16.12-2010 | 15:04 af Jan Kauffmann
Han understøtter jo min pointe. Mellem linjerne syntes han jo de er pinlige disse curling-forældre.
 
 
08.03-2011 | 21:36 af lene n
Der er mange børn som bliver overhunted af forældrene i netværket over ketjeren eller golfkøllen.. Jeg var engang i en børnehave hvor lederen vaskede sine voskne sønners tøj i børnehavens vaskemaskine, han kom daskende ind i sit super hip hop tøj og man kunne ikke tage ham alvorligt, da havde hylende havde ringet til moaaar spærret inde i ungdomshuset under optøjerne. De smed med tåregas. Datteren skulle i erhvervspraktik hos i børnehaven, og det var så det.. Men da donnaen slængede sig i en sofa midt i børnehaven med sin mobil og undetegnede var så slem at foreslå nogle arbejdsopgaver, var "fanden løs i Laksegade" . Min leder lynede med sine løvemors øjne, og indet var som før.. Det var faktisk rigtig ubehageligt og indirekte årsag til jeg sagde op. Datteren var udset som tilkaldevikar og der satte jeg hælen i, men det var da ikke sjovt. Ingen tør sige noget til chefen.
En af datterens veninder kom i praktik og sjovt nok skulle hun have stillingen som pædagog, det pudsige var bare at samme unge pædagog havde købt en gård hvor ledrens datter skulle have sin hest opstaldet.
Efter ansættelsen var personalemøder en farce, for vi vidste jo at tingene var aftalt inden i privat regi.

Men så må man jo sige at man ikke ku'li'lugten i bageriet og daffe af.. Og den kloge narerr den mindre kloge ..

Men jeg har selv lært mine at søge og den opdragelse er jeg stolt af..
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites