Står du snart med et eksamensbevis mellem hænderne og gør dig klar til at kaste dig ud på det pulserende arbejdsmarkedet, så kan du godt forberede dig på bunkevis af skuffelser.
Det bliver nemlig sværere end længe at finde et job for nyuddannede lyder det fra juristerne og økonomers fagforening, Akademikernes Centralorganisation, og Nordea.
"Problemet vil vokse eksplosivt de kommende tre-fire måneder. Jeg tror, at rekorden fra 2004 vil blive slået," siger arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, Lars Munck, til Jyllands-Posten Erhverv.
Det offentlige har simpelthen ikke plads til flere lige nu, mener han.
"Den offentlige sektor er under voldsomt pres i øjeblikket, og den har ansat rigtig mange af dimittenderne de seneste år."
Samme vurdering lyder fra storbanken Nordea.
"Mange afskedigede kommer i job igen, fordi de kender nogen og f.eks. har kunderelationer. For dem, der skal ind på arbejdsmarkedet, er det et svært tidspunkt," siger cheføkonom Helge Pedersen.
En opgørelse fra Akademikernes Centralorganisation, AC, viser, at 13 procent af sidste års nyuddannede stadig var uden job i juni. Og fagforbundet vurderer, at problemet bestemt ikke har forandret sig til det bedre.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er dog afvisende over for at skride ind.
Hun peger på, at mulighederne for løntilskud og praktikordninger er fremragende.
"Vi har desuden afsat penge til videnpilotordningen, så akademikere kan komme ud i virksomheder, der ikke har erfaring med at ansætte erfaringer," slutter ministeren over for avisen.