Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Nedturen er ikke Helles skyld

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Det går skidt for Socialdemokraterne. Vælgerne svigter, og selv fra nogle af partiets borgmestre møder Helle Thorning-Schmidt (S) kritik for at være usynlig. Men nedturen er ikke formandens skyld, mener ærkesocialdemokrat.

• Villy ånder Helle i nakken

29. feb. 2008 kl. 06:40 Christina Agger
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Christina Agger
11. september 1972. Skriget fra en 19-årig kvinde flænser luften. Trætheden sitrer i hele hendes krop. 17 timer med veer, nu mangler kun en sidste anstrengelse. Få minutter senere vræler en mørkhåret skabnin...

Det kan næsten ikke blive mere ærke-socialdemokratisk. Kolonihaveforeningen Vennelyst på Amager, to pilsnere på bordet og to herrer, der begge har stemt på det traditionelle arbejderparti i flere end 50 år. Kurt med K og Curt med C.

»Vi plejer også at kalde os kurderne ,« spøger Kurt med K og efternavnet Pedersen.

Der er nu ellers ikke så meget at spøge med i denne tid, når man som han er trofast socialdemokrat.

Uklare udmeldinger

Vælgerne svigter i stigende grad partiet. Og senest har en række S-borgmestre kritiseret partiets formand på tredje år, Helle Thorning-Schmidt, for at være usynlig.

Kurt Pedersen, 68-årig folkepensionist med over 40 år i Søværnet bag sig, kan til dels godt forstå, at vælgerne svigter hans parti. For det er svært at forstå, hvad Socialdemokraterne egentlig vil.

»De taler ikke rigtig folkets sprog. Jeg tror egentlig ikke, at de har for svag en politik. Men det er blevet lidt for akademisk, og de har glemt at tale til dem, der har støttet dem i mange år. Dem, der har været med til at bygge samfundet op,« lyder analysen fra Kurt Pedersen, der savner klarere tale om, hvad partiet egentlig vil gøre for især de svageste, de ældre og de syge.

Helle T. skal have hjælp

Kritikken af Helle Thorning-Schmidts synlighed forstår han til dels også. Men ikke, at kritikerne prøver at placere ansvaret for Socialdemokraternes nedtur på formanden alene. De klassiske socialdemokratiske paroler om solidaritet må også gælde internt i partiet, påpeger han.

»Helle Thorning-Schmidt er dygtig og intelligent. Men hun er stadig ung og ny i faget og savner erfaring. Det kommer ikke fra den ene dag til den anden. Derfor har hun brug for hjælp og støtte fra de gamle i partiet – Lykketoft, Auken og Nyrup. Det skulle de bruge deres kræfter på i stedet for interne magtkampe. Dem har der været nok af,« mener Kurt Pedersen.

Analysen ser ikke så forfærdelig anderledes ud fra den akademiske verden. Robert Klemmensen, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, mener heller ikke, at Helle Thorning-Schmidt alene bærer ansvaret for Socialdemokraternes nedtur.

»Det må partiet tage et kollektivt ansvar for. Det er en proces, der er sket hen over tre-fire formænd for partiet,« siger han og uddyber:

»Socialdemokraternes allerstørste problem er, at partiet tilsyneladende ikke ved, hvad det vil. Men politik handler om ideologi – om idéer, der så at sige kan ændre verden. Hvis ikke man har en ideologi, et projekt, som man vil slås for, så er det svært at forklare vælgerne, hvad man vil.«

S for samfundssind

Ifølge Robert Klemmensen skal man helt tilbage til Anker Jørgensens tid som Socialdemokraternes leder for at finde et klart ideologisk projekt, nemlig at omfordele goderne, så de bredeste skuldre kom til at bære den tungeste byrde. Det lykkedes.

»Så der er noget rigtigt i det, som den tidligere LO-formand Thomas Nielsen sagde om, at Socialdemokratiet har sejret sig ihjel. For siden har partiets projekt ikke rigtig stået klart,« mener Robert Klemmensen.

Men måske er der lys i mørket for det gamle arbejderparti. For nylig kom Helle Thorning-Schmidt i hvert fald med noget, der kunne ligne tegningen til et nyt projekt for partiet, påpeger Robert Klemmensen. Det skete, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) slog fast, at urolighederne med bil- og containerafbrændinger rundt om i landet ikke er samfundets skyld. Helle Thorning-Schmidt erklærede sig enig, men tilføjede, at det er samfundets ansvar.

»Der markerede hun en ideologisk forskel. Det er sådan noget, partiet skal lede efter,« siger Robert Klemmensen.

Tanken om en Socialdemokratisk det er måske ikke samfundets skyld, men samfundets ansvar -ideologi falder da også i god jord hos Kurt Pedersen i kolonihaveforeningen. For måske er det ikke samfundets skyld, at fru Jensen sidder ensom i sin lejlighed, eller at Henrik kaster med brosten, og Ali brænder biler af.

»Men det er sgu samfundets ansvar at gøre noget ved det,« lyder det fra kernevælgeren.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
29.02-2008 | 09:43 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.02-2008 | 10:17 af Carllor
Sørensen (anonym)

At påstå at AFR ikke holdt sit valgløfte i 1998 er langt ude. Nyrup, løj direkte i valgkampen. AFR havde ikke flertallet og kunne dermed ikke fjerne efterlønnen.

Så det var Nyrup som ikke holdt sit valgløfte.

Det er fakta og det kan der ikke ændres på.
 
29.02-2008 | 08:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.02-2008 | 08:37 af Brian Palmund
Det er vel egentligt samfundets skyld, det har været en naiv holdning til eget ansvar i gennem mange år, som er opbygget af venstrefløjen i danmark.

Men det er ikke samfundets ansvar. Politiet må finde de skyldige og domstolene dømme dem.

Så må de skyldige (og deres forældre) tage deres ansvar.

Mvh

Brian Palmund
 
 
29.02-2008 | 08:19 af Flemming Jensen
Egentlig synes jeg, at Helle Thorning gør det ganske godt. Hun er en rigtig god kommunikator. Der er to store problemer for det gamle parti.

1) Der mangler en klar vinderstrategi. Det hjælper ikke, at partiet på mange politikområder har lagt sig klods op af regeringen. For mig bliver det næsten komisk at høre Karen Hækkerup forsøge at være "hårdere" end regeringen på retspolitikken.

2) Pariet er også nødt til at se kritisk på "talentmassen" i partiet. I andet geled mangler virkelig fyrtårne. Henrik Sass er ikke nogen ny Mogens Lykketoft, og alt for mange af folkene i inderkredsen vil have svært ved at løfte et ministerium, med mindre de overlader hele styringen til departementschefen.

Til sidst et eksempel. Hvorfor har Pariet ikke noget bud klart bud på en social - og arbejdsmarkedspolitik, der adskiller sig fra Regeringen. Claus Hjort burde være et svagt kort for regeringen, fordi han vader fra den ene skandale til den anden. Intet sker, tvært imod oplever man næsten, at Paritets ordfører på arbejdsmarkedsområdet (Thomas Adelskov) næsten ikke kan hamle op med den bonde fra venstre, som er ordfører på området, og som er temmelig blank på rigtig mange områder. Det er ikke godt.
 
 
29.02-2008 | 08:50 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.02-2008 | 08:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.02-2008 | 08:57 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.02-2008 | 09:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.02-2008 | 09:17 af Flemming Jensen
Lad os nu tage VJ.

Uanset hvor meget Socialdemokraterne kopierer Regeringen og DF s politik på flygtninge området, så vil det aldrig virke troværdigt. Uanset om det er det.

Hvorfor ikke gå imod den generelle højrefløjs opfattelse, at alle flygtninge er indvandrere. Hvad notorisk ikke er tilfældet. Hvorfor ikke kvalificere debatten på området, i stedet.
 
 
29.02-2008 | 09:20 af Egon
Helle er en udmærket kommentator,når det er sagt må man undre sig over,at Socialdemokratiet ikke kan finde sine egne ben,inden Helle udtaler sig om noget i samfundet,lytter hun først efter hvad de andre siger og herefter prøver hun forgæves, at få det til at lyde som om  det altid har været socialdemokratiets politik. Socialdemokratiet mangler i den grad en politisk idé som folket mener er en god målsætning,Helle må frem på banen med nogle selvstændige demokratiske spilleregler

og ikke vente på at de andre skal sige et eller andet som lige kan passe ind i politikken her og nu.
 
29.02-2008 | 09:37 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.02-2008 | 09:41 af Carllor
Jeg syntes det er fantastisk at folk stadig ikke har fundet ud af at vælgerne vil have en Borgerlig regering og stadig prøver at sige jamen så er der det og det galt. Nåå, men så er der slet ingen problemer når det er socialdemokratiet som er regeringsparti?

Sørensen (anonym)

Du fik blandet DF ind i debatten. Det er der altid en eller anden som gør og prøver at vise de er skyld i alle samfundets problemer. Jeg stemmer ikke selv på dem.

Men det var DF som sikrede de ældre en ældrecheck. Det var DF som sikkerede at polakker mf skulle arbejde under danske overenskomster. Så din pegen finger af dem passe simpelhen ikke!

Ulighed? Vi er verdens mest lige samfund. Det gør intet for mig at en Direktør får mere end en bistandsklient, som ikke gidder arbejde, læs: Autonom.

Jeg ved godt det nok ikke er gået op for nogle at vi stadig mangler arbejdskraft. Dette kan skabes ved at ændre reglerne. Dette kunne godt være dagpenge som skulle ændres. Målet er flere timer til deltidsansatte.

Ventrefløjen råbte op om topskatten ikke skulle fjernes, så der kan man ikke justere for at få flere til at arbejde mere. Dette ville ellers have fået lagt langt flere timer på arbejdspladserne end alle de andre ting der bliver gjort. Kedeligt for Danmark, godt for janteloven!

Når jeg tænker på socialdemokratiet, så er der 2 ting som jeg tænker først på: Massive flygtningemasser, 40000 om året og massive skattestigninger. Så jeg håber ikke de skal i regering de næste 20 år.
 
29.02-2008 | 10:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.02-2008 | 11:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.02-2008 | 11:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.02-2008 | 13:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.02-2008 | 14:01 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.03-2008 | 05:53 af Holger Danske
Helle gør det ualmindeligt godt. Udover at kæmpe mod Fogh og DF skal hun kæmpe internt i partiet med gamle betonsocialister som auken, brægehornet (hende med sætningerne "det KAN vi IKKE være BEKENDT" (og så på jysk) og andre røde øldrikkere og så et partiprogram, som tilhører tiden fra før bilen blev opfundet.

At Helle på den baggrund kan hjemtage en meningsmåling på over 20% er fantastisk. Uden hende ville partiet vel ligge på de 10%. Når dem, som idag er, over 70år uddør, så skal partiet være glade såfremt de kan holde sig over spærregrænsen. Man skal heller ikke være blind for at hun samtidigt med partiet også skal passe sine børn, fordi hendes mand gør karriere i det engelske diplomati.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites