Den globale arbejdsløshed er atter på vej opad. Sidste år var der 197 millioner mennesker uden arbejde. Hertil kommer 39 millioner, der har opgivet overhovedet at finde et job.

Finanskrisen har således bidt sig fast og i løbet af 5 år medført, at ihvertfald 67 millioner flere leder efter job verden over. Ganske vidst er der forventninger til lidt vækst og en vis økonomisk stabilitet, men det betyder ikke nye muligheder for de arbejdsløse.

Ifølge FNs internationale arbejdsorganisation, ILO, vil yderligere 5,1 million være uden arbejde i 2013 og tre millioner flere ventes i 2014.

Arbejdsløshed stiger atter

I en ny januar 2013 analyse fra ILO om udviklingen for jobmarkederne globalt ses en stigning på 4 millioner i antallet af mennesker uden job i 2012. Værst går det i de rige lande, hvor krisen har ramt hårdest.

I løbet af den økonomiske krise er international arbejdsløshed steget med 28 millioner mennesker, hvoraf halvdelen kommer fra Europa og USA. Effekten af dette ses tydeligt i de svagere økonomier, som i 2012 måtte bære tre-fjerdedele af de nye arbejdsløse. Effekten er forekommet i Asien, Sydasien og Afrika syd for Sahara.

Global økonomi

Det er især nationaløkonomiernes problemer, der har påvirket arbejdsmarkedet negativt. Alt fra firmaer til husholdninger holder tilbage med investeringer og forbrug, hvilket skaber færre job. Samtidig er der i adskillige lande indført besparelser med direkte fyringer og reduktion i lønninger. ILO mener, at disse indgreb har gjort slemt værre for arbejdsmarkedet.

De dårlige økonomiske udsigter i Europa er i særlig grad årsag til ny arbejdsløshed. Det er ikke alene manglende international handel men også finansiel uro. I Latinamerika har landene været gode til at tilpasse sig de nye forhold og har taget succesfulde forholdregler. Hele verden oplever en dæmper på deres økonomier; selv i Kina og Indien, der ellers har strålet som undtagelser.

Økonomierne i udviklingslande gennemgår i forbindelse med globalisering forandringer, der er positive for befolkningen. Lavt lønnede kom i bedre job med højere betaling. Krisen har dæmpet den strukturelle udviklingen betydeligt.

Nye job

Den langvarige nedtur medfører, at krisen på verdens arbejdsmarkeder forlænges. Nedgangen i international handel betyder tab af job i eksportindustrierne. Mange udviklingslande har netop satset på at kunne bruge deres billige arbejdskraft til at fremstille eksportvarer.

Når der atter kommer vækst vil den komme i nye område, hvor de arbejdsløse mangler færdigheder og derved forlænge job-krisen, forklarer ILO. Finanskrisen massive ødelæggelse af job er taget til igen. De avancerede økonomier fører her an.

Ikke overraskende går det især ud over unge, der ikke kan finde deres første job og opnå færdigheder. ILO beretter, at der for tiden er 73,8 millioner uge uden arbejde, og tallet er stigende. Især i Europa betyder det, at unge dropper ud af arbejdsmarkedet. Antallet er nu 12,7 procent; og de tager heller ikke uddannelse.

Arbejdende fattige

Mange millioner mennesker har job, men er alligevel dybt forarmede. ILOs opgørelse viser, at der i verden findes 397 millioner ekstremt fattige i arbejde og yderligere 472 millioner har ingen sikkerhed for hver dag at kunne skaffe til basale ting som mad.

Lande med særdeles mange fattige i arbejde; altså lande med ekstremt lave lønninger og ingen regler for arbejdsforhold forventes at kunne fortsætte deres optur og nyde godt af en økonomisk vækst højere end alle andre. Her vil antallet af arbejde i ekstrem fattigdom vedblive at falde.

Flere års vækst har trods krise skabt en voksende middelstand i udviklingslande, der vil være i stand til som forbrugere at styrke de nationale økonomier ved at købe varer,. der ellers skulle sælges i mere udviklede lande. En arbejdende middelklasse udgør således nu 40 procent af arbejdsstyrken i udviklingslandene.