Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 17. marts 2010, kl. 13:21 og opdateret kl. 15:57
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Regeringens spareplan bør være langt mere skrap, hvis man vil nå sit mål, lyder opfordringen fra Nationalbankens direktør Nils Bernstein.
Regeringens spareplan bør være langt mere skrap, hvis man vil nå sit mål, lyder opfordringen fra Nationalbankens direktør Nils Bernstein. (Foto: Keld Navntoft / Scanpix)

Nationalbanken gennemhuller spareplan

Nye beregninger fra Nationalbanken viser, at regeringen skal spare tre gange mere end hidtil oplyst.

21 milliarder kroner.

Så stor er forskellen på regeringens og Nationalbankens facit på det samme regnestykke - hvor meget der skal spares for at sikre nulvækst i det offentlige forbrug.

Det viser beregninger fra Nationalbanken, som derved næsten tredobler regeringens eget sparebud.

Hvis udviklingen fortsætter i de offentlige udgifter, som det har gjort de sidste ti år, mener Nationalbanken, at regeringen er alt for optimistisk ved kun at spare 13 milliarder fra 2011 til 2013. Tallet er nærmere 34 milliarder.

"Skal målet nås med nulvækst i det offentlige forbrug, er de 34 milliarder et bedre og konservativt skøn over, hvad der skal til. Det vil kræve politiske muskler at nå målet om nulvækst. Det er en meget, meget ambitiøs målsætning," siger nationalbankdirektør Nils Bernstein til politiken.dk.

Hvis regeringen ikke lever op til sit løfte kan det bliver svært at beholde skattestoppet, vurderer nationalbankdirektøren ved et pressemøde.

Regeringen regner med nulvækst i det offentlige forbrug, men den skal samtidig sætte yderligere 18 milliarder under sparekniven. Penge, som der endnu ikke er sat navn på.

Derfor skal der lægges 18 milliarder kroner til Nationalbankens 34 milliarder.

Til gengæld regner banken ikke med, at der vil komme så stort et antal ledige, som tidligere forventet. Vurderingen lyder på 152.000 ledige i år, mod de ellers har regnet med 163.000.

17.03-2010 | 16:01 af gitte rasmussen
Jagtsæsonen på den fattige og syge menneskerace er gået ind.

Det er den mest sindssyge regering vi nogensinde har haft i Danmark. De mest uansvarlige og menneskefjendske politiker, skal man lede længe efter. Vi lever i et fascistisk samfund, der styret af Cepos og EU og de helmer ikke, før alle pensionister, skolebørn og syge borgere som ikke tilhører højrefløjen går i hundene. Det næste er, at de fattige skal stå i kø for madkuponer, og bliver indlogeret på fattiggårde. Gud bevar Danmark.
 
17.03-2010 | 16:29 af Carsten Svendsen
EU-Kommissionen har åbenbart haft 'fat' i Nils Bernstein!
http://www.information.dk/telegram/227497
18.03-2010 | 01:08 af Kenneth Jakobsen
Skattestoppet skal ihvertfald ikke kompromiteres. Det kunne passende følges op, med et loft over det offentlige forbrug. Og så burde loven hindre, at nogen finanslov kan bringes til afstemning, sålænge der er minus. Der skal ikke bruges en 5'er mere end man har i kassen.

Vi tager sgu ikke skade nogle års nulvækst, med det overforbrug vi har haft de sidste 10år.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.