Den ser ægte ud.

Mailen har fine blå kanter, et lækkert logo, ingen stavefejl.

Så hvorfor ikke lige klikke på linket? Hvorfor ikke lige se, hvad tilbuddet er; hvor mange penge, du kan tjene; hvordan du kan hjælpe Afrika?

»Danskerne er drevet af en naiv nysgerrighed på nettet. Vi har aldrig rigtig lært, hvordan vi skal opføre os, når vi surfer eller tjekker mail, og derfor klikker flere på rystende meget af det, som komplet ukendte mennesker sender,« siger Preben Andersen, der leder den halvoffentlige IT-rådgivningsorganisation CERT.

Han modtager hver dag henvendelser fra danskere, der er løbet ind i elektroniske problemer, fordi de har klikket på et link i en spammail.

Dommen fra Preben Andersens side er klar:

»Jeg tror, vi kommer til at falde i endnu flere elektroniske fælder i 2007, fordi mængden af udspekuleret spammail stiger støt,« siger han og nævner misbrugte bankoplysninger eller værdiløse indkøb af Viagra som eksempler.

Fælles for de mange klikkelystne danskere er, at de bliver beæret over at få tilsendt mailen. Det er i hvert fald Preben Andersens indtryk efter at have talt med mange af de danskere, der er gået i fælden.

»Vi kan godt lide af se os selv som udvalgte. Og den stolthed svækker dømmekraften, når vi skal vurdere afsenderen,« siger Preben Andersen, der siden 1989 har arbejdet med it-sikkerhed.

Et af de tricks, der har narret adskillige danskere i 2006, er det såkaldte aktiespam. Ifølge det danske antispamfirma Softscan sender en person en masse mails ud med et tip om at investere i en bestemt aktie, som han eller hun selv lige har købt. Når tilstrækkeligt mange af modtagerne af mailen har købt aktien, sælger aktiespammeren sin egen og scorer gevinsten ved kursændringen.

Og modtageren står tilbage med en aktie, der sandsynligvis vil falde i kurs.

»Den form for spam er meget udbredt for tiden, og der er hele tiden folk, der hopper på den,« siger Softscans kvalitetschef, Simon Østengaard og tilføjer, at hvor spam tidligere handlede om potenspiller og pornobilleder er spammeren i dag blevet mere orienteret mod økonomisk kriminalitet.

Og hvad skal du så gøre, når du bliver fristet af en officielt udseende mail?

Preben Andersen har kun et godt råd:

»Hvis du er det mindste i tvivl om afsenderen, skal du slette den. For hvis du reagerer, bekræfter du samtidig, at din mailadresse er aktiv. Og så begynder spammen først for alvor.«