Danskere, der vil klage over voldelige eller racistiske betjente, får stort set aldrig medhold i deres klage.

Sagerne ender ofte med at være påstand mod påstand, forklarer flere advokater.

»Vi oplever, at borgerne stort set aldrig får medhold i klager over politiet. Det gælder både, når det handler om eksempelvis racistiske udtalelser fra betjente eller politivold,« siger Hanne Ziebe, advokatfuldmægtig og sekretariatsleder i retshjælpen Krim.

Netop utilfredsheden med politifolks påståede chikane og vold overfor en ældre palæstinenser for to uger siden på Nørrebro var sandsynligvis medvirkende til at udløse de uroligheder, som har præget København de seneste uger.

»Det er altså sprængfarligt, når de frustrerede indvandrere føler, at de ikke kan få medhold i sager, hvor måske højreorienterede betjente provokerer dem. Det tænder en vrede, som kan udløse en tsunamibølge af terror over hele landet,« advarer integrationsrådgiver Mohammad Rafiq.

Henrik Stagetorn, formand for forsvarsadvokaterne i Danmark, er også bekymret.

»Det kan være med til at oppiske en stemning, når folk føler sig dårligt behandlet,« siger Henrik Stagetorn, der ikke mindes at have vundet en eneste klagesag selv.

Ifølge Hanne Ziebe er problemet, at borgerne selv skal bevise, at de er blevet krænket.

»Men når betjentene kommer med deres forklaring bliver det ofte påstand mod påstand,« siger Hanne Ziebe, der oplever, at et stigende antal borgere med indvandrerbaggrund henvender sig til retshjælpen.

»Vi får mindst et par henvendelser hver måned. Det kan være folk, der blive kaldt perkere af betjente. Men det er ofte umuligt at bevise, og det bliver folk stødt over,« siger hun.

En gennemgang af Rigspolitiets nyeste tal fra 2006 dokumenterer da også, at kun ganske få klagesager ender med kritik af politiets opførsel. Således endte kun 8 ud af 379 klager over politiets adfærd i 2006 med, at statsadvokaterne afgjorde, at der var grundlag for kritik af politifolkene. 210 sager blev afvist som ubegrundede, fordi det netop var påstand mod påstand.

Hos Politiklagenævnet i København, der fører tilsyn med statsadvokatens behandling af politiklagesager i hovedstaden, erkender formand Poul Helmuth Petersen, at en del borgere ikke får den oprejsning, som de burde. Han giver en sløv sagsbehandlingstid en del af skylden.

»Det må føles meget utilfredsstillende for borgerne, når de gang på gang oplever, hvor svært det er at få medhold, selv om meget antyder, at de er blevet krænket. Medholdsprocenten er meget lav. Problemet er bare, at de her sager er så vanskelige at bevise, når det kun er påstand mod påstand. Og her er det min personlige holdning, at den frygteligt lange sagsbehandlingstid hos statsadvokaterne svækker borgernes sag. Det er altså svært for en betjent at huske, hvad der er sket, når han først afhøres efter et år eller mere,« siger Poul Helmuth Petersen, der flere gange - uden større held - har klaget over sagsbehandlingstiden.

»Det er nok blevet en smule bedre, men udgangspunktet er også en katastrofe,« siger han.

Justitsministeriet har nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan borgerne kan behandles bedre i sager med klager over politiet. Det er uvist, hvornår det arbejde er færdigt.