Nyhedsavisens udsendte medarbejder, Islamabad
De er stærkt religiøse, muslimerne, der hver dag kommer for at bede her i en af Islamabads store moskeer - Masjid-ul-Shuhda, der ligger midt i hovedstadens kogende larm.
Og de er også vrede. Så vrede, at en af hotellets ansatte advarer os mod at besøge moskeen.
»Det kan blive farligt, at være dansker dér,« siger han.
Muslimerne – unge som gamle – er vrede på Danmark, der igen og igen tillader danske medier, at bringe tegninger af profeten Muhammed, forklarer en ung studerende, som vi møder uden for moskeen.
Såret vores følelser
»I danskere har virkelig såret vores følelser dybt ved at håne profeten med de her blasfemiske tegninger. Hvis ikke den danske regering tager ansvar og griber ind over for aviserne, og danskerne generelt viser større respekt for profeten, så mener jeg, at I bør forlade vores land, lukke ambassaden og forsvinde,” siger Shabir Ahmad, der afviser ytringsfrihed som en undskyldning.
»Ytringsfrihed betyder ikke, at man bare kan håne og angribe muslimer på den måde,« siger han.
Uden at slå ihjel
Shabir Ahmad understreger imidlertid samtidig, at han på ingen måde støtter terrorangrebet mod den danske ambassade.
»Det er en helt forkert måde at gribe det an på. Vi skal fordømme tegningerne uden at slå folk ihjel. Det skaber kun mere ufred,« siger han.
Inde i den kølige moske er holdningen den samme.
»Vi er ikke terrorister, vi er fredelige mennesker, men hvis I ikke kan vise mere respekt og opføre jer mere venligt over for os, så bør I rejse jeres vej. Så vil vi ikke have noget med jer at gøre,« siger en ældre mand, Khalid Khan, og går væk.
Moskeens imam dukker op og maner til besindighed.
Rasende over tegninger
»Vi er i den grad rasende over Muhammed-tegningerne. Jeres handlinger er forkerte og jeg fordømmer dem, men vi hader jer ikke som mennesker og land. I er vores brødre, og jeg synes I skal have lov til at arbejde her,« siger imam Shulam Rasool Chamid, der også tager afstand fra terrorangrebet.
»Jeg forstår ikke den måde at handle på. Jeg er stærkt imod det.«
Uden for moskeen – i den bagende hede – møder vi en kvinde, der er ansat som journalist på en lokal tv-station. Hun vil ikke fordømme terrorangrebet, men trækker bare på skuldrene.
»Jeg synes bare, I skal ud,« siger hun.