Lægen, laboranten og de to sygeplejersker har huer og forklæder af grønt papir på. Maria og Thomas får også huer på, og Maria bliver pakket ind på benene.

Instrumenterne til at tage æg ud med kommer lige fra en varmeovn, så de ikke vil føles ubehageligt kolde for Maria. Hun får lagt et drop i hånden til morfin, fordi det dulmer smerterne, når æggene skal ud.

Thomas er overrasket over, hvor meget morfin Maria skal have. Men det er nødvendigt, fordi lægen med en nål og vejledt af ultralyd skal stikke igennem toppen af hendes skedevæg. Gennem nålen skal æggene suges ud af de væskefyldte ægblærer ét efter ét.

Maria har 32 ægblærer, hvilket er mange. I en almindelig cyklus har kvinder én eller to. Men selv i en hormonstimuleret cyklus er 32 mange. Det er imidlertid bare rigtig godt, mener speciallæge Peter Lundström, for så er der mange æg at arbejde med. Men jo flere æg kvinden har, desto større er også risikoen for, at kvinden bliver syg, fordi hun har fået for mange hormoner.

På en skærm i loftet kan Maria og Thomas se, hvordan nålen bliver stukket ind i den ene ægblære efter den anden. Så bliver ægget suget ud, hvorefter ægblæren kollapser. Thomas synes, at det ligner gasskyer ude i rummet, som umærkeligt forsvinder.

»Så er der elleve«.

»Så er der tolv«.

»Så er det tretten«, siger laboranten opstemt, efterhånden som væsken med æggene bliver båret ind til hende i rummet ved siden af, og hun får øje på æggene under mikroskopet.

Et gennemsigtigt hylster

Maria får taget 24 æg ud. Det er ikke alle 32 ægblærer, der har vokset sig tilstrækkeligt store. Men det er helt almindeligt. Maria er omtåget af morfinen, men til sidst begynder det alligevel at gøre lidt ondt. Efterhånden som hun begynder at ømme sig, glæder Thomas sig til at det er overstået.

Bagefter bliver Maria lagt over på en briks, som kun lige akkurat kan komme igennem dørene og ind i det lille opvågningsrum. Inde i rummet er der et par stole, et fjernsyn og nogle magasiner.

Thomas sidder og småblunder lidt, da en sygeplejerske pludselig kommer og beder om en sædprøve mere.

»Hvor skal jeg lave den?« tænker Thomas, men da hun bare rækker ham et gennemsigtigt hylster, må hun jo mene lige her: Ved siden af Maria, der ligger og sover. Det er Thomas ikke vant til, så det synes han umiddelbart er svært.

Han bladrer lidt i et pornoblad, der ligger mellem magasinerne. Han synes, at det virker gammelt, ikke slidt eller nusset, men en af modellerne har et pandebånd på, ligesom det var moderne i 1980’erne. Thomas kaster også et blik på hylstrene til nogle videobånd med porno, men dem lader han ligge.

Gamle eller ej, så er bladene til hjælp, og Thomas går ud med en sædprøve mere til sygeplejersken. Da Maria og Thomas er hjemme igen, er Maria groggy og træt, så hun lægger igen sig til at sove.

I mellemtiden er Marias æg blevet befrugtet med Thomas sæd i nogle små petriskåle. En boble af sæd er lagt ovenpå nogle af æggene, og i andre er en sædcelle blevet ført ind med en ekstremt tynd nål. Derefter er æggene blevet sat i varmeskab, så de kan begynde at dele sig. Efter to døgn i varmeskab vil de befrugtede æg have delt sig til mellem to og otte celler. Det er kun seks ud af 10 æg, som det i gennemsnit lykkes at befrugte, så der vil være nogle af dem, der ikke vil blive til noget.

Maria og Thomas har skullet vælge, om de vil donere nogle af Marias ubefrugtede æg til andre ufrivilligt barnløse, men det har hverken Maria eller Thomas haft lyst til. Det er ikke til at holde ud at tænke på, hvis der kommer til at løbe et barn rundt derude, som ligner Maria, er halvt Maria – og især ikke, hvis Maria og Thomas ikke selv kan få et barn, synes de. Det preller helt af på dem, at Peter Lundström siger, at et æg jo bare genetisk materiale til et barn – og ikke et barn.

Slem kvalme

Allerede dagen efter begynder Maria at føler sig oppustet.

To dage senere, om morgenen 3. januar 2004, får Maria lagt to æg op, som er blevet befrugtet, og som har delt sig fint.

Maria synes, at hun har det skidt. I journalen skriver Peter Lundström: »...har lette overstim. symptomer...«. Altså er Maria i risiko for at blive syg. Det er dog ikke noget at bekymre sig om, vurderer Lundström. Men Maria får det stadig dårligere. Hun er føler sig mere og mere oppustet, hun har ondt, og hun har kvalme.

Derfor ringer Thomas 4. januar til Peter Lundström på det privatnummer, som de har fået til nødstilfælde. Han ordinerer medicin mod kvalme og opfordrer Maria til at tage den med ro.

Marias æggestokke føles meget tunge. Det føles, som om de hænger og dingler i en tynd snor. Sammen med Thomas læser hun om at blive syg af hormoner, men da det kun sker for to ud af hundrede, så det er nok ikke tilfældet her, tænker de.

Men om natten løber Maria op og ned af trappen fra soveværelset på 1. etage til badeværelset i stueetagen. Hver gang for at kaste op. Maria og Thomas forstår ikke, hvad der er galt.

Men noget er galt. Fuldkommen galt.

Læs næste afsnit i Nyhedsavisen og tidligere afsnit på Avisen.dk.