Sidste uge skete det igen. Kurt Westergaards navn røg igen i adskillige arabiske aviser. Manden bag den omstridte 'Muhammed- med-bombe-i-turban'-karikatur sagde til Jordan Times, at han ville drage til Jordan og forsvare sig i en stort anlagt sag mod ham. Kurt Westergaard blev i april anmeldt for blasfemi af mindst 30 jordanske medier.

Men en anden ting gentog sig også: Kurt Westergaard blev misforstået.

»Jeg sagde, at jeg ville ønske, jeg kunne tage derned og forsvare mig. Og fortælle, at jeg respekterer islam, men at det altså er mit arbejde at lave karikaturer og pege på ting, der provokerer mig – som for eksempel når islamister bruger Muhammed til at retfærdiggøre terror. Men jeg er jo godt klar over, at jeg nok ikke får lov til at tjekke ind på Hilton i Amman (Jordans hovedstad, red.), men i stedet ryger direkte bag tremmer, så det var sagt med et glimt i øjet,« siger Kurt Westergaard.

»Har I gris?«

Jordan Times overså glimtet i øjet i Kurt Westergaards udsagn. Ligesom mange muslimer også har svært ved at skimte noget glimt i Westergaards tegning af en dystert udseende Muhammed med en bombe påtrykt islams trosbekendelse. En tegning, der har ført til boykot af danske varer i adskillige lande, tre nedbrændte danske ambassader og utallige demonstrationer, siden den først blev trykt i Jyllands-Posten i september 2005.

Alligevel insisterer den farverige tegner, der ofte ses i spraglet tøj og ildrøde bukser, på at blive ved med at joke med krisen.

I forbindelse med anklagen mod ham i Jordan risikerer han tre års fængsel. Kurt Westergaard har derfor sendt en e-mail til Jordans ambassade. Men ikke for at sige undskyld.

»Jeg har spurgt, om jeg ligesom herhjemme kan få en celle med fjernsyn og adgang til bibliotek, hvis jeg tager derned. Jeg holder jo meget af at læse. Og så har jeg spurgt, om jeg kan få serveret svinekoteletter to gange om ugen. Det spiser man jo normalt her i Danmark, så de kan vel tage lidt hensyn til en gammel mand som mig,« siger den forhadte tegner.

Humor og religion

73-årige Westergaard er godt klar over, at han måske bare gør islamisterne endnu mere sure med sine små, ironiske kommentarer. Men han kan ikke lade være.

»Sagen er jo alvorlig nok for mig. Jeg tager på arbejde med politibeskyttelse, fordi folk vil slå mig ihjel. Men jeg er nødt til at holde en vis ironisk distance til det hele, og jeg forsøger at bringe lidt humor ind i debatten. Desværre er det min erfaring, at meget religiøse mennesker ikke har ret meget humor, når det gælder deres egen religion.«

Tegnerens udsagn om koteletter i fængslet møder heller ikke megen latter hos Zakarya Sheikh, da Nyhedsavisen ringer til ham. Sheikh er redaktør for en jordansk, islamisk ugeavis, og han er talsmand for den gruppe, der har anmeldt Westergaard for »blasfemi« og for »at sprede religiøs og sekterisk splittelse«.

»Jeg vil ikke kommentere på så dum en udtalelse. Jeg vil bruge alle mine ressourcer på, at han bliver retsforfulgt. Han skal bag tremmer, og han skal have den hårdest mulige straf inden for lovens rammer,« siger Zakarya Sheikh.

Men han siger selv, at han respekterer islam og blot ville lave en tegning, der viste, hvordan terrorister udnytter islam til terror?

»Det er ingen god forklaring. Der er terrorister i alle religioner. Han har taget vores helligste symboler, profeten og trosbekendelsen, misbrugt dem og gjort 1,5 milliarder muslimer i verden ondt. Han er med til at sprede terror med sine handlinger, og han skal straffes hårdt.«

»Aldrig undskyld«

I Viby fortsætter Kurt Westergaard sit arbejde på Jyllands-Posten. Med sin daglige politibeskyttelse. Han tror ikke på, at han nogensinde kommer til Jordan og får talt sin sag. Og hvis han gør, skal jordanerne ikke vente nogen undskyldning, understreger Kurt Westergaard:

»Hvis jeg siger undskyld, vil jeg have tabt al professionel ære. Jeg har bare gjort mit arbejde. Jeg lavede en tegning, fordi det provokerede mig, at terrorister brugte religion til at retfærdiggøre terror. Jeg kan aldrig sige undskyld.«